- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
527

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som er nødvendig for dens sikre Bestaaen. Det sker kun, hvor
Folket har politisk Frihed, og dermed direkte Indflydelse paa
Rettens Fastsættelse
gennem Lovgivningen. Kun derved vil det
ogsaa være muligt, at Magthavernes Særinteresser mere og mere
kunne underordnes Samfundets fælles Interesser. — Men den
levende Retsfølelse i Folket er — hvilken Forfatning man saa
end tænker sig — stedse det sidste Værn for Retsordenen[1],
ligesom den er den Kilde, af hvilken denne fra først af
udvikler sig. Hvor denne Kilde stanser, er Livet ude, selvom
Statsmekanismens Hjul endnu en Tid kunne blive ved at klapre.

b) Paa primitive Trin er det ikke de enkelte Individer, men
Slægterne, Familiegrupperne, Retsordenen har med at gøre.
Individet betragtes kun som Led af sin Familie og sin Stamme.
Indenfor disse Grupper hersker der Fællesskab i Ejendom, maaske
endog i Henseende til Kvinder og Børn. Ægteskabet er ikke
en Sag mellem to Individer, men mellem to Slægter, som
derved komme i Forbindelse med hinanden. Sker der et Mord
eller et Ran, rammes hele den Slægt, til hvilken Gerningsmanden
hører, af Gengældelsen. Der existerer ingen individuelle
Forpligtelser og ingen individuel Skyld. Først efterhaanden som
den instinktmæssige Sædvane udvikler sig til egentlig Retsfølelse,
foregaar der en Emancipation af de enkelte Individer, ved
hvilken de hver for sig blive til retslige Personer, Midtpunkter for
Rettigheder og Forpligtelser, Subjekter, der kunne paadrage sig
Skyld og bøde for den. Endnu findes der Spor af den
primitive Tankegang i vor Retsorden (smlgn. f. Ex. XXII, 1).

6. Et Mellemled mellem positiv Ret og etisk Overbevisning
dannes af den offentlige Mening. Den kan defineres som det


[1] Smlgn.
Jhering: Der Zweck hm Recht. I. 2. Aufl. p. 381: »Paa den
nationale Retsfølelses moralske Magt beror i sidste Instans Rettens
hele Sikkerbed. Ikke paa Forfatningen — man udtænke sig den saa
kunstig man vil; der kan ikke tænkes nogen, som faktisk berøvede
Statsmagten Muligheden af at træde Loven under Fødder. Ikke paa
de Eder, ved hvilke man mener at sikre den — Erfaringen viser,
hvor ofte den brydes. Ikke paa den Hellighedens og Ukrænkelighedens
Nimbus, med hvilken Teorien beklæder Loven — den imponerer ikke
Vilkaarligheden«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free