Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adgang til at lade sin Villie blive medbestemmende i de offentlige
Anliggender. Ikke blot ved Grundlæggelsen af nye Stater eller
Statsforbund[1], eller ved Indførelsen af nye Forfatninger, men
ogsaa ved de enkelte Afgørelser under Statslivets sædvanlige
Gang kommer det mere og mere an paa at tilvejebringe
Overensstemmelse mellem de forskellige medvirkende individuelle
Villier. Ad denne Vej kan Alt, hvad der lever og udvikler sig
i de individuelle Personligheders Indre og i Samfundets mindre
Kredse, komme Statslivet til Gode. Individualismen peger altsaa
ikke blot hen paa det sidste Formaal for Statslivet, men ogsaa
paa et af de vigtigste Midler til dets Fremgang.
Men i sine extreme Former lægger Individualismen ensidigt
Vægten paa Sondringen mellem Individerne, betragter dem
hvert for sig som absolut selvstændige og opstiller Begrebet om
Individets Suverænitet. Et er, at ethvert enkelt Individ er et
ejendommeligt og selvstændigt Udgangspunkt, et Andet er at
tillægge det en absolut Betydning afset fra dets Forhold til andre
Individer. Hvis Ordet Suverænitet skal tages i streng Forstand[2],
vil ethvert Samfund kun kunne blive en Hob eller en Dynge
af Individer; der vil ikke kunne blive nogen indre
Sammenhæng mellem dem. De gaa paa Akkord med hverandre, men
leve ikke et fælles Liv. Et virkeligt fælles Liv bliver kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
