Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nye Tanker, men deri, at han paa ejendommelig Maade
»fortætter« aandelige Elementer og Kræfter, som i Forvejen røre
sig. Den store Statsmand er den, der med genialt og sympatisk
Blik opdager de nye Livsspirer i Folket og — direkte eller
indirekte — yder dem den Hjælp og Støtte, de behøve. Naar
Egoisme og Ærgerrighed ikke sløve hans Blik, ved han, at han
ikke formaar Andet end at fremhjælpe, hvad der uden ham er
spiret frem. Hans Produktivitet bestaar i at finde Form og
Midler, hvorigennem denne Hjælp kan ydes. — Denne Opgave
vil væsentligt lettes, hvor der hersker politisk Frihed. Der
kommer et inderligere Forhold mellem Staten og det frie Samfund,
mellem Livets Form og Livets Indhold, naar Folket gennem
sine Repræsentanter deltager i Afgørelsen af, hvorledes
Statsmagten skal anvendes. Først ved den politiske Frihed bliver
Staten virkeligt det organiserede Folk, idet Kultursamfund og
Stat nu kunne komme i levende Vexelvirkningsforhold til
hinanden.
Gneist, som paa en saa grundig og interessant Maade har
skildret Selvstyrelsens Udvikling og Organisation i England,
betragter hele den nyere sociale og politiske Bevægelse (for
Englands Vedkommende fra den første Parlamentsreform af) som
en stor Opløsningsproces. Samfundet — mener han — har
trængt sig ind i Staten og bemægtiget sig dens Magt for sine
Interesser. Hvorledes han opfatter Forholdet mellem det frie
Samfund og Staten, kan ses af følgende Udtalelse: »Hvad
Striden mellem Pligter og Drifter betyder i den Enkeltes Liv, det
betyder i Folkenes Liv den evige Kamp mellem Stat og
Samfund«[1]. Men selvom man, med Gneist, ved Samfundet særligt
vil tænke paa det økonomiske Samfund, i hvilket den materielle
Kultur plejes, saa er det altfor ensidig en Dom. Der kan
paa den materielle Kulturs Omraade udvikles Kræfter og
Følelser af nok saa megen Værdi som de, Statslivet fostrer. Den
materielle Kultur fremmer ikke blot Egennytten og den
egoistiske Beregning; den udvikler Villien, det praktiske Blik og
Evnen til Samvirken med Andre. Og det er intet Under, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>