Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbedre den myndige Statsborger[1].
Men fra den sociale Etiks
Synspunkt er der ikke Grund til at skelne saa skarpt mellem
Straf og Straffuldbyrdelse, som det af tekniske Grunde maaske
er nødvendigt i Retsvidenskaben. Den, som dømmes til en
Straf, dømmes jo ogsaa til Straffuldbyrdelsen og til Alt, hvad
den fører med sig, og i mange Tilfælde er den etiske Forbedring
enten en naturlig Fortsættelse af eller en nødvendig Betingelse
for den juridiske. Det vil vise sig umuligt at fastholde
en skarp Forskel mellem dem. Forholdet mellem det juridiske
og det etiske Element i selve den retsstridige Handling vil jo
ogsaa være forskelligt i hvert enkelt Tilfælde. Ved nogle
Retsbrud (som politiske Forbrydelser og Politiforseelser) kan det
etiske Element saa godt som mangle, eller der foreligger maaske
endog en af de Konflikter mellem Moral og Ret, som ikke
kunne undgaas. De største og mest indgribende Brud paa
Retsordenen behøve ikke ogsaa at være de i etisk Henseende mest
betænkelige. »Omstændighedernes Forvikling«, siger A. S.
Ørsted[2],
»kan ofte føre et Menneske, der langtfra ikke er død
for det Gode og Ædle, til de farligste og skadeligste Forbrydelser,
medens en Forbrydelse af lidet betydelige Følger kan
forraade et i Bund og Grund fordærvet Sindelag. Hvo vil
paastaa, at Mord eller at Statsforbrydelser ubetinget røbe større
sædelig Fordærvelse end Bedrageri?« Til dette Ørsteds
Spørgsmaal maa der efter flere Sagkyndiges Erfaringer svares, at
Mordere netop meget ofte staa moralsk højere end andre Forbrydere.
(Se nedenfor i 6). — Man kan derfor ikke begrunde Statens
Strafferet uden at fordre, at Straffen individualiseres saa
meget som muligt. Det er særligt det stedse forskellige Forhold
mellem det juridiske og det etiske Element, som gør denne
Fordring nødvendig. Uden Individualisering bliver det Individ,
der straffes, behandlet som blot Middel for Samfundets Trang
til at opretholde sin Retsorden. Men ved den individualiserende
Opdragelse, som vi fordre, bliver der intet Punkt, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
