Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Social Etik
- C. Staten
- XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XL.
STATENS FORFATNING.
1. Da Franskmændene i Aaret 1789 vare i Begreb med
at lave sig en helt ny Forfatning, skrev en amerikansk Statsmand,
Morris, der opholdt sig i Paris, at man vilde have en
amerikansk Konstitution uden at betænke, at man ikke havde
amerikanske Borgere, og at der idetmindste vilde behøves en
Menneskealder, forat man kunde blive vant til den nye Forfatning
og virkeligt leve under den. Samtidigt forudsagde Wilhelm
v. Humboldt, at den nye Forfatning ikke vilde bestaa, fordi
den var et Værk af Fornuften. Fornuften — lærte han — kan
vel ordne et givet Stof, men ikke selv frembringe det. Den kan
lede og vække ved at opstille Forbilleder, men de levende Kræfter
udvikle sig langsomt gennem historiske Erfaringer[1]. — Hvad
saaledes en praktisk Statsmand og en filosofisk Tænker vare
enige om, har Historien tilstrækkeligt bekræftet. Statsformer og
Statsforfatninger kunne ikke laves paa én Gang og udefra eller
ovenfra paatrykkes Folket. Der skal siden Begyndelsen af det
19. Aarhundrede være lavet 350 nye Konstitutioner[2]. Allerede
Tallet viser, at saare mange af dem maa være forsvundne igen,
fordi de ikke have kunnet slaa Rod. Forfatninger maa voxe
frem. Det er for os her ingen ny Sandhed. Statsformen eller
Statsforfatningen er jo kun den Del af Retsordenen, som angaar
Statens Styrelse, og det gælder for al Ret, at kun naar den
fremgaar af eller fører til sædvanemæssig Virksomhed, faar den fast
Bestaaen som Form for et virkeligt Liv. Alt er ikke gjort med
Formulering af Principer og Skemaer. Som en Sammenligning
mellem de kontinentale Folkeslags og det engelske og
nordamerikanske Folks Historie viser, udvikler Forfatningslivet sig sundere
[1] Taine:
La Révolution. I, p. 158. 183. — W. v. Humboldt: Ideen
über Staatsverfassung, durch die neue französische Constitution
veranlasst. (1791). (Werke I. p. 301 ff).
[2] Maine:
Popular government. London 1885. p. 174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0591.html
