Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor Religionsforskelligheder danne Grundlaget for politisk
Partideling, er det til Skade baade for Religionen, hvis Omraade
er det indvortes Menneske, og hvis Inderlighed krænkes ved,
at den bruges som Vaaben og Fane i det ydre Livs Kampe,
— og for Staten, hvis Forhold ikke kunne ordnes efter
religiøse Synspunkter. Jo mere Kirken udskilles fra Staten, des
mere maa dette Grundlag for Partidannelse falde bort. Fra et
Standpunkt, som vil have, at kirkelige Ideer skulle beherske
Verden, er det konsekvent, naar man[1]
mener, at de politiske
Partiers Forskellighed tilsidst maa bestemmes ved Antagelsen
eller Forkastelsen af det Overnaturlige. Og i Lande, hvor
Befolkningen er delt i to store kirkelige Samfund, der hvert for
sig med Skinsyge vogter paa sin Stilling og sine Interesser,
dér vil religiøs Begrundelse af Partidelingen ikke let kunne
holdes borte. Den kan, naar den drives til det Yderste, ligesaa
vel som Racemodsætningen føre til en Spaltning af Staten. Men
den er da idetmindste naturlig og ærlig. I Lande derimod, hvor
der hersker Religionsfrihed, og hvor Mennesker af samme,
religiøse Tro kunne høre til forskellige politiske Partier og
Mennesker af forskellig religiøs Tro til samme politiske Parti, — dér
kan Beraabelse paa Religionen i Partikampen kun have til
Formaal at nedsætte og mistænkeliggøre Modstanderne.
Det kan ikke være Andet, end at Klasse- og Standsmodsætninger
maa øve stor Indflydelse paa Partidelingen. Bag
ethvert stort politisk Spørgsmaal har der hidtil staaet et socialt
Spørgsmaal. Den politiske Kamp er ofte kun Formen, under
hvilken sociale Modsætninger lægge sig for Dagen. Det følger
allerede deraf, at Fremskridtet i Historien for en stor Del
bestaar i, at stedse nye Samfundslag træde op forat faa politisk
Frihed og Ret til at tale med. Saadant var det Fremskridt, der
skete i Frankrig 1789, i England 1832, 1867 og 1884, og hos
os 1848. Det store Maal, den historiske Udvikling stiler mod,
er at gøre Ende paa al død og passiv Masse indenfor Samfundet
og at give saa Mange som muligt Adgang til fri Brug af
deres Kræfter paa det materielle og aandelige Omraade, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
