Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grupper ville da kunne finde deres Plads paa den ene eller
den anden Side. I Englands og Nordamerikas politiske
Partiforhold er det hidtil gaaet paa denne Maade, og derpaa beror
ikke mindst den sunde Karakter, den politiske Udvikling
genneragaaende har haft i disse Lande.
Ved et saadant Grundlag for Partidelingen ville Partierne
naturligt betragte hinanden indbyrdes som Supplementer. Det
ene Parti vil føle, at det trænger til det andets Kritik. Og
Kritiken vil væsentligt gaa ud paa, at Modpartiet ikke svarer til
sit Navn og sin Idé. Det konservative Parti bliver ikke
kritiseret fra et helt fremmed Synspunkt, naar man gør det
opmærksomt paa, at dets Opgave er at bevare, hvad der har Værdi,
og at sørge for, at Kontinuiteten i Folkets Liv ikke brydes, men
ikke blindt og stædigt at modsætte sig enhver Forandring. En
overlegen konservativ Statsmand vil netop føre sit Parti til at
foretage Reformer, da de saa kunne gennemføres med Pietet mod
det Overleverede og uden altfor bratte Overgange.
Fremskridtspartiet svigter sin egen Idé, naar det i sin Iver forat forandre
det Overleverede krænker de varige og dybereliggende
Betingelser for Fremskridt, som bestaa i Folkekarakterens Alvor og
Dygtighed. Rastløs Hast og blot negativ Kritik ere ikke gode
Betingelser for Karakterudvikling. Karakteren udvikles gennem
det stadige Arbejde; Reformarbejdets overordentlige Betydning
maa ikke gøre blind for, at uden Kontinuitet i Livsforholdene
kunne de stærke og dybe Følelser ikke udvikle sig, som ere
Drivkraften ved al Handlen, hvadenten denne gaar ud paa at
reformere eller at konservere.
Modsætningen mellem det konservative Parti og Fremskridtspartiet
forbinder sig paa forskellig Maade med to andre
Modsætningsforhold, hvorved højst forskellige Kombinationer blive
mulige. Modsætningen mellem Centralisation og Decentralisation
falder ikke uden videre sammen med Modsætningen mellem
Orden og Fremskridt, og ligesaa lidt er dette Tilfældet med
Modsætningen mellem Magtudfoldelse og Kulturarbejde. Til hver
enkelt Tid bestemmes Partiforholdene i et Land ved det
forskellige Forhold mellem alle tre Modsætningspar. —
Partidannelsen er en Organisation, uden hvilken det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
