Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
raadende Trang er Trangen til at brede sig paa Andres Bekostning.
Ideen om den evige Fred staar vel som et fjærnt Maal;
men hver enkelt Stat vil helst gaa ind til denne evige Fred saa
stor og rig som muligt. Og det er ikke engang sagt, at man
indrømmer, at dette Maal nogensinde kan naas. En stor tysk
Feltherre har endog kaldt Krigen et nødvendigt Element i den
guddommelige Verdensorden. Det er en Arv, der fra en
tidligere Tids tyske Filosofer nu synes at være gaaet over til
Generalerne, at tillægge sig et fortroligt Kendskab til den
guddommelige Verdensorden. Fra et naturligere Synspunkt staar Krigen
som en Rest af den Brutalitet, der i Regelen er betegnende for
lavere menneskelige Udviklingstrin. Deraf følger nu ingenlunde
med Nødvendighed, at Krigen nogensinde vil ophøre; ti det er
jo slet ikke sagt, at vi naa den højeste Grad af Udvikling, vi
kunne tænke os. Men i Etiken have vi heller ikke med
Fremtidsfantasier at gøre. Derimod er det en etisk Overvejelse,
hvorvidt der er Mulighed forat virkeliggøre Humanitetsriget og
Freden og trænge Brutaliteten tilbage i højere Grad end hidtil.
Derved henpeges fra en ny Side paa en hel Række af Bestræbelser,
som tildels allerede ere omtalte fra andre Synspunkter.
2. En saadan Krigstilstand, som nu raader mellem Staterne
indbyrdes, raadede tidligere indenfor de enkelte Stater mellem
de forskellige Individer, de forskellige Slægter og Klasser. Den
moderne Stat blev først til ved Stansning af denne indre Krig.
En af de første Former, under hvilke det lykkedes at trænge
Angrebslysten og Hævntrangen tilbage, var Mæglingen. De første
Domstole vare Mæglingsdomstole. Hvad der er naaet i det
Mindre, vil man ogsaa med Grund prøve at gennemføre i det Større.
Mæglingsdomstole ere jo allerede ikke saa sjeldne mellem Stater,
selvom de Spørgsmaal, der henvises til dem, ikke ere de egentligt
brændende og afgørende; dem forbeholder man sig helst til
Afgørelse ved Magt — naar man mener at besidde Magten.
Større Forhaabning giver en anden Betragtning. — Selve
Krigene føres mere og mere humant. For en Menneskealder
siden lykkedes det Genferen Henry Dunant’s filantropiske
Bestræbelser at bevirke, at de Saarede og hele det militære eller
frivillige Sanitetspersonale, hvis Opgave er at pleje dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
