Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationer. Der bestaar faktisk et Menneskesamfund, for hvilket
de nationale Grænser ingen afgørende Betydning har. — I sit
mærkelige Skrift Zum ewigen Frieden (1795) lagde Kant især
Vægt paa, at de egoistiske Interesser og Handelsaanden maatte
hidføre en Fredstilstand og et universelt Statsforbund, skønt det
naturligvis var hans Overbevisning, at dette først faar sin rette
Begrundelse, naar dets Anerkendelse udspringer af et etisk Sindelag.
Desværre viser det sig, at Handelsinteresser ikke altid forene,
men ofte nok saa meget bringe i Strid. Europæiske og
asiatiske Magter strides om Markeder til Afsætning af deres
uhyre Produktion. De jage efter Kunder, og de komme i Strid
om Jagtgrundene, — ligesom Indianerne, der følge Bøflernes
Spor, komme i Strid om Bøffeldistrikterne.
Den fredelige Udvikling vil begunstiges, jo fuldkomnere
det indenfor den enkelte Stat lykkes at trænge det brutale
Magtelement tilbage, jo mere altsaa den politiske Frihed virkeligt
kommer til at gælde. Magtanvendelse udadtil og indadtil hænge
nøje sammen.
Etisk set blev det, allerede da Menneskekærlighedens Idé
først kom frem (III, 8; 13), slaaet fast, at der gives et almindeligt
Menneskerige. Dersom nu Menneskekærligheden voxer i
Slægten, vil den ogsaa føre til dette Riges praktiske Anerkendelse
og indskrænke Krigstilstanden til det mindst Mulige. —
Det er ikke blot mellem civiliserede Folk indbyrdes, at denne
praktiske Anerkendelse endnu i høj Grad mangler. Det gælder
ikke mindre, hvad Forholdet mellem de europæiske Folkeslag og
de andre Verdensdeles Beboere angaar. Europæerne ere overalt
optraadte som Jordens fødte Herrer og have uden videre
betragtet de andre Racer som retsløse, deres Jord som herreløs.
Ligesom Thomas More’s Utopianere mene de, at det er
retfærdigt at bekrige et Folk, der ikke udnytter sit eget Lands
Hjælpekilder, naar man selv behøve disse til sin Bestaaen. Dette
Princip fører tit og ofte i Praxis til, at de vilde Folk betragtes
som retsløse. Men Samvittigheden har her begyndt at røre
sig. Ikke blot have Filosofer for længe siden protesteret mod
denne Adfærd[1],
men der har dannet sig »Samfund til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
