Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundsforbedrere. De historiske Magters Sejghed og Udholdenhed,
den dybt liggende Aare, som bringer Fortidens Blod til endnu
at pulsere i Nutidens Organer, de faste Baand, ved hvilke det
Nuværende, selv hos dem, der mene at repræsentere det nyeste
Nye, hænger sammen med det Gamle, Glemte eller endog
Foragtede, — alt dette have vi lært at aabne vort Blik for. Vi
beundre vel den mægtigt frembrydende Strøm, men give os
dernæst til at søge efter de mange smaa Bække, hvis
Sammenflyden den skylder sin Kraft. Den bedste, den redeligste og den
mest energiske Villie formaar Intet, naar Betingelserne ikke ere
der. Og ofte synes vi, at Betingelserne for et Fremskridt ere
saa mange, at man maa mistvivle, om de virkeligt kunne komme
til Stede. Historien faar for os derved ofte en tragisk Karakter,
idet vi saa ofte have set de bedste Kræfter strande eller
føre til Ulykker, fordi Virkeligheden gjorde for stærk en
Modstand, og de smaa Bække ikke kunde forenes til en stor Strøm.
Dog behøver den historiske Betragtningsmaade, som hos os
er traadt i Stedet for det 18. Aarhundredes mere abstrakte
Tankeretning, ikke at kvæle den idealistiske Tro, saa streng en
Prøve, denne end kan sættes paa. Vi maa blot gøre os fortrolige
med, at alt Stort tager Tid, og at Begyndelsen til det Store
ofte er uanseelig. Det er en Tanke, som ogsaa i den foregaaende
Fremstilling gentagne Gange er fremdragen. Og i Forbindelse
dermed staar en anden Ting: det Uvilkaarlige gaar forud for
det Vilkaarlige; vi maa leve og gøre Erfaringer, før vi kunne
forme de Tanker, der kunne virke tilbage paa Livet; det er
Livet selv, som frembringer de Former, som vi kunne fæstne og
udvikle og bruge til at føre Livet videre. Ved Hjælp af den
inderlige Sammenhæng mellem det Smaa og det Store, som den
moderne Udviklingslære har paavist, er det os muligt at
forbinde vor Realisme med vore Forgængeres Idealisme, idet vi
hylde den Regel: »kun at begejstres for det Store, men at være
trofaste ogsaa i det Smaa«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
