Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
X.
Laurits Vilhelm Birck — Søn af afdøde Grosserer L.
N. Birk — er født 17de Februar 1871 i Kjøbenhavn. Gik i
Efterslægtsselskabets Skole til 5te Latinklasse og mindes derfra
særlig Hr. Johan Ottosens Historietimer. Kom derefter paa det
af Jesu Selskab ledede St. Andreas’ Collegiet i Ordrup, hvor
Rev. Pater Fells ikke blev uden Indflydelse paa mig, og
karakteristisk nok lærte mig at værdsætte Tænkere som Goëthe, 8.
Kierkegaard — og Carlyle.
Student med laud (Juli 1889), cand. phil. med præ (Juni
1890) deltog jeg iøvrigt i Studđenterforeningens quasipolitiske
Kampe, hvori jeg fik min Forskole som Taler. Studerede ved
Siden af Økonomien Sociologi, Filosofi og Æstetik. 1l Januar 1893
blev jeg cand. polit. med haud (91 Points). Jeg mindes fra den
Tid særlig daværende Professor Falbe Hansens Taletimer i hans
Hjem. Skuffet over Examensresultatet drog jeg til de forenede
Stater, hvor jeg i New York, Chicago, Philadelfia og Washington
arbejdede min Vej frem som Kontorist. I Juli 1894 kom jeg
tilbage og var nu 2 Aar i Toldvæsenet (som Volontør) i Aalborg
og Medhjælper (Assistent) i Kjøbenhavn. Jeg genoptog i den Tid
mine økonomiske Studier og særlig gav Professor Westergaards
„Indledning til Nationaløkonomien« mig rige Impulser og gav
mig Forstaaelse af meget, der havde været mig uklart.
Fra September 1896 til October 1898 var jeg ansvarshavende
Redaktør af „Vort Land“, en Stilling min Ungdom og Mangel
paa Menneskekundskab gjorde -mig ret vanskelig at udfylde.
Da jeg endelig følte mig min Plads voxen, var Bladets ringe
Kapital opbrugt; et nyt Konsortium traadte til, og jeg rejste
til Frankrig og England, hvor jeg opholdt mig c. 1 Aars Tid
og ved Londons Universitet hørte Forelæsninger hos Sidney
Webb, Hewins, Foxwell, Giffen o. fl. Efter at være vendt hjem
udarbejdede jeg en Værdilære (I og II), hvorpaa jeg disputerede
for den statsvidenskabelige Doktorgrad (16. Juni 1902).
Min literaire Virksomhed har væsentlig været journalistisk
(faglig-politisk eller økonomisk) ved Hovedstadens Hoøjrepresse;
desuden har jeg skrevet nogle Tidsskriftsartikler, holdt adskillige
Foredrag og foruden min Disputats udgivet „Kreditøkonomiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0113.html