- Project Runeberg -  Hvem-hvad-hvor : Politikens årbog / 1949 /
3

(1949)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORORD

"por sekstende gang udsendes HVEM-HVAD-HVOR hermed til dens
store læserkreds, som forhåbentlig deri vil finde en del stof, som
kan afspejle det år, der er gået, og give et bidrag til forståelsen af
tidens spørgsmål. Redaktionen har i hvert fald bestræbt sig for at
udvælge stoffet netop med henblik herpå, og det er forsøgt at gøre
fremstillingen så let læselig som mulig, blandt andet ved benyttelse
af et meget stort billedmateriale og talrige grafiske fremstillinger.

Som sædvanlig behandles i år en lang række forhold, spændende
fra økonomiske og politiske områder til kunst og sport, og om de
fleste af spørgsmålene gælder det, at de direkte eller indirekte —1■
berører forhold eller problemer, der særlig er oppe i tiden. Derfor
er det også naturligt, at der i år er medtaget en række geografiske
oplysninger i bogens sidste afsnit, og at farvetavlerne er benyttet til
et lille verdensatlas, der er tegnet specielt til HVEM-HVAD-HVOR.
Thi hvad er vel mere aktuelt i vor tid end oplysninger om andre
lande, kendskab til deres økonomiske og politiske forhold og til deres
geografiske beliggenhed? Ganske vist er grænsefastlæggelserne efter
den sidste krig jo endnu ikke afsluttet, men netop derfor kan det
måske have sin særlige aktualitet at se, hvorledes forholdene ligger
nu. Også mange af bogens øvrige afsnit er i år præget af
internationalt stof, idet der på mange områder er givet oplysninger ikke
alene om Danmarks forhold, men også om, hvorledes man har
indrettet sig i andre lande, og hvilke betingelser man finder der for at
leve livet.

Ved fremskaffelsen af det store materiale, der ligger til grund for
bogens udarbejdelse, har redaktionen mødt megen hjælpsomhed hos
myndigheder og institutioner, som vi derfor bringer vor bedste tak.
Ligeledes takker vi de talrige medarbejdere, der hver på sit felt
på i bedste forstand populær måde har bidraget med oplysninger
og artikler, som giver bogen dens værdi, og som gør, at læserne
stadig i HVEM-HVAD-HVOR kan finde stof såvel til belæring som til
underholdning.

HVEM-HVAD-HVOR er i år for første gang trykt med den nye
retskrivning, og på grund af den lange trykkeperiode, der er en
naturlig følge af det store oplag, har man påbegyndt udarbejdelsen på
et så tidligt tidspunkt, at erfaringer med hensyn til stavemåden
endnu ikke forelå. Skulle der derfor være en og anden trykfejl eller
inkonsekvens i anvendelsen af de store og de små. bogstaver, beder
vi læserne vise overbærenhed — når næste udgave kommer, vil disse
begyndelsesvanskeligheder jo forhåbentlig være overstået.

København, d. 20. oktober 1M8.

Redaktionen af
HVEM-HVAD-HVOR.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:53:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhh/1949/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free