Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi - Vejret i morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meteorologi
sydlig vind drejende til sydøst og skyet
vejr, mens barometerstanden var 756,
rolig og efterhånden lidt faldende. Vi
ser på skemaet, hvor der står »Skyet
eller Optræk« og »Normalt« og fører linjen
ud til »Sydøst« og »Faldende«, og
resultatet skulle blive nedbør næste dag. Den
5. maj regnede det da også en del fra
morgenstunden over det meste af
Danmark, og i hovedstaden måltes et par
millimeter væde.
Der var også i 1948 en
sommerformiddag, hvor den ene regnbyge for hen over
os efter den anden, men hvor vinden gik
i det befriende nordvestlige hjørne, mens
barometret var stigende, og hvor man
efter at have kikket på skemaet stolt
kunne meddele sin kone, at nu blev det
snart godt vejr. Spådommen gik i
opfyldelse allerede om eftermiddagen.
Måske er det dog bedst ikke at spille
profet, før vi har lært lidt mere. Lad os
da gå skemaet igennem. »Vejret i dagt
er inddelt i fire rubriker, der så
nogenlunde dækker, hvad vi kan komme ud
for. »Vinden i dagt har ligeledes fire
afdelinger: Nordøst, Sydøst, Sydvest og
Nordvest, og sker det, at det ér en vind
midt imellem, nordenvind, østenvind o.
s. v., må vi arbejde med to afdelinger og
tage middeltallet som resultat. Værre er
det, hvis der slet ingen vind er, men det
er som bekendt noget, der sjældent sker
herhjemme. »Barometret i dag« har
både en vandret og en lodret kolonne. Den
lodrette fortæller om højt, normalt og
lavt lufttryk, og vi har allerede gjort
rede for* hvad disse betegnelser svarer
til i tal på barometer skalaen. Den
vandrette kolonne taler om stigende, rolig og
faldende, og ved rolig forstår vi, at
viseren ikke flytter sig til nogen af siderne
eller kun en ubetydelighed. Flytter den
sig noget mere, og vi alligevel ikke vil
kalde tendensen stigende eller faldende,
kommer resultatet til at ligge mellem
rolig og stigende eller rolig og faldende.
Vi er altså nu nået frem til »7 morgen«
og har lagt mærke til, at der i skemaet
er en vis elasticitet, der ikke må
undervurderes. Det’er ikke altid, vi kan’få et
skarpt afgrænset svar, men det er jo
netop det fine ved alle forudsigelser,
også de meteorologiske, at de passer i
flere tilfælde.
Et kviksølvbarometer er det mest
følsomme, men et godt aneroidbarometer er
næsten lige så anvendeligt og har den
fordel, at vi seLv let kan justere det. Bag
på aneroidbarometret findes nemlig en
lille skrue, der med forsigtighed kan
drejes, således at den originale viser
flyttes hen til den rigtige
barometerstand, som vi lytter os til i radioen. I
hvert fald om. sommeren er barometret
en helt god forudsiger, men det er dog
først ved at kombinere det med vejr og
vind, at vi opnår den sikre bedømmelse
for morgendagen. Læg mærke til, at
faldende barometer med sydvest næsten
altid giver regn. Drejer vinden til
nordvest, er der derimod gode chancer for
opklarende vejr selv med faldende
barometer, men barometret vil som regel
stige, når vinden drejer til højre. Nordvest
er i det hele taget den store befrier, se
blot, hvor få »n’er« denne rubrik har.
Heller ikke nordøst er tilbøjelig til at
give regn, men sker det, kan det blive
langvarigt. Sydøst giver med
barometer-fald oftest godt med nedbør, men sydøst
kan også bringe den rigtig varme
sommer. Endvidere er der grund til at
fremhæve, at der hyppigt kommer byger,
når barometret netop er begyndt at
stige, men endnu staar ret lavt. Vi kan få
nyttige oplysninger af de forskellige
skyer og deres drift, og endelig kan vejrets
karakter i den sidst forløbne tid betyde
en hel del, fordi den ofte kun
modstræbende ændrer sig. Med et klart billede
af vejr, vind og barometer har vi
allesammen store muligheder for at
bestemme morgendagens lokale vejr, dog endnu
ikke i betydningen, at vi kan faa det
vejr, vi ønsker os.
Ved tabellens hjælp skulle man kunne
opnå en træfsikkerhed på ca. 60 pct.,
altså en noget større træfferprocent end
den man kan opnå enten ved at anvende
reglen: Imorgen samme vejr som idag
eller ved ganske simpelt at slå plat og
krone om, hvordan morgendagen vil
arte sig. At træfferprocenten er 60 vil
sige, at man i 60 af ICO tilfælde har
forudsagt vejret rigtigt. I en moderne
vejrtjeneste kan man opnå en stor
træfferprocent; saaledes har man i så
bjergrige lande som Schweiz og Norge, hvor
det er særlig vanskeligt at forudsige
vejret rigtigt, opnået en træfferprocent på
70-80 og i det flade Holland,
Nordtyskland, Skåne og Danmark henved 90 pct.
I visse tørre egne, bl. a. i USA, kan der
opnås en træfferprocent på næsten 100.
Det er forøvrigt noget i retning af en
kunst at kunne forudsige vejret og —
at kunne vælge de rette udtryk for det
vejr, man forudsiger.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
