Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi - Berømte observatorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Astronomi
denskabelige udbytte er vokset i samme
forhold, ikke mindst fordi det som nævnt
er lykkedes at etablere et internationalt
samarbejde. De teknisk bedst, udstyrede
observatorier placeres fortrinsvis i egne,
hvor observationsbetingelserne er særlig
gode (Sydafrika, Californien etc.), medens
den senere bearbejdelse af
observationerne i reglen er fordelt på andre
institutioner.
Nogle af nutidens mest kendte
observatorier ligger i Amerika, således f. eks.
Havard-Observatoriet i Massachusetts.
Observatoriet, der blev grundlagt i 1890,
har senere oprettet filialobservatorier i
Oak-Ridge (i nærheden af
hovedobservatoriet) og i Bloemfonteyn
(Oranjefrista-ten, Sydafrika). Harvardobservatoriet
råder over en instrumentbestand, der har
sat det i stand til gennem årene at løse
observationsopgaver af største betydning;
den i fagastronomien kendte
klassifikation af stjernespektre stammer således
herfra. På begge filialerne findes meget
store instrumenter, således bl. a. en
reflektor (spejlkikkert) med en åbning
(spejldiameter) på mere end 1,5 m.
I slutningen af forrige århundrede
bekostede den amerikanske millionær
James Lick for ät skabe sig et varigt
miiide et observatorium, der skulle
rumme verdens største kikkert. Som
byggested blev udset Mount Hamilton i
Californien, hyor de klimatiske forhold ville
sikre de bedst mulige
observationsbetin-gelser. Observatoriet var færdigt i 1888
Paris-Observatoriet o. 1670.
Datidens astronomiske
kikkerter var meget lange,
helt op til 40 m, idet man
hurtigt havde opdaget, at
billederne blev desto
skarpere, jo større brændvidden
var i forhold til objektivet.
1 praksis anbragte man,
som billedet viser, linsen
frit på taget af bygningen
eller i et særligt tårn (til
højre) således, at billedet
dannedes < nede ved
jordoverfladen, hvor det
be-bekvemt kunne betragtes
gennem en lup (okularet).
Reflektor
(McDonald-Ob-servatoriet, Texas). På
billedet ses teleskopets
hovedaksel »Timeakslent (opad
til venstre), der ved sin
drejning får selve
kikkerten (gitterkonstruktionen i
-billedets øvre halvdel) til at
følge stjernen i den daglige
bevægelse over himlen.
Hovedspejlet, der har et
tværmål på ca. 16b cm, er
anbragt i bunden af dette
gitterrør, og øverst i dette
findes et mindre sejl (ser
kundær spejlet), der sender
stjernelyset ned gennem
røret igen og videre
(gennem et cirkulært hul midt
i hovedspejlet) til et
fotografisk kamera eller en
spektograf, monteret under
hovedspejlet.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
