Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hvem. En oversigt over tidens betydeligste statsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvem er hvem
de Gasperi, Alcide, Italiens
premierminister, f. 1881 i Trento, under østrigsk
styre. Følte sig
tidlig knyttet til
Italien.
Doktorgrad i filosofi fra
Wiens
universitet. 1911 medlem
af den østrigske
rigsdag for
Sydtyrol. Sluttede
sig til italienerne,
da Italien gik ind
i verdenskrigen
1915. Efter
krigen medlem af
det italienske
parlament, men forlod det efter mordet
på Matteotti. Tilhørte det italienske
folkeparti. Kæmpede mod Mussolinis
fascisme og blev idømt 3 års fængsel. I 3 år
tillige landsforvist. Søgte ly i
Vatikan-staten, hvor han virkede som bibliotekar,
samtidig medarbejder ved et illegalt
blad. Udarbejdede programmet for det
nye kristelige demokratiske parti. Siden
december 1945 premierminister i
skiftende italienske koalitionsregeringer.
de Gaulle, Charles André Joseph
Marie, fransk general og tidl.
regerings-chef, f. 1893.
Uddannelse på
officersskolen i St.
Cyr. 1913 løjtnant
i hæren og
senere oberstløjtnant.
Har skrevet en
bog, hvori han
agiterede kraftigt
for indførelsen af
en stærkt
motoriseret fransk
offensiv-taktik.
Maginot-linjens
tilhængere
afvi-viste hans forslag. Juni 1940 ReynaudS
understatssekretær i krigsministeriet og
tillige generalmajor. Flygtede efter
sammenbruddet 1940 til London, hvor han
dannede en fransk nationalkomité.
Opfordrede i en radiotale den 20. juni 1940
de franske flåde- og kolonistyrker til
fortsat modstand. Udstødt af hæren af
Pétain, degraderet og idømt dødsstraf og
tillige frakendt fransk statsborgerret. 28.
juni 1940 anerkendt af den engelske
regering som »fører for alle frie
franskmænd«. Efter de allieredes befrielse af
Nordafrika dannede han »den franske
befrielseskomité« med sæde i Algier.
Blev efterhånden anerkendt også af
U.S.A. og Rusland. Efter Frankrigs
befrielse chef for de provisoriske
regeringer i Frankrig. Februar 1946 trådte han
tilbage. Har siden dannet sit eget parti.
Gottwald, Klement, præsident i
Tjekoslovakiet, f. 1896 i en landsby i Mähren.
Snedker af
profession. Som
16-årig leder af en
afdeling
ungsocialister. Såret
under
verdenskrigen på
østfronten. Kæmpede siden på den
italienske front
ved Piave. Gik
fra
socialistpartiets venstre fløj
over i
kommunistpartiet, som
blev dannet 1921. Uforsonlig modstander
af fascismen og nazismen. Flygtede til
Sovjetunionen ved den tyske okkupation
1939. Under den anden verdenskrig
propagandist i Moskva radio og organisator
af den underjordiske modstand mod
tyskerne i Tjekoslovakiet. Har oversat
mange russiske bøger til tjekkisk. Valgt
til præsident efter dr. Benes’ afgang juni
1948.
Gromyko, Andrei, tidl. russisk
medlem af UN’s sikkerhedsråd, f. 1909 i
Minsk. Kom
tidlig ind i det
kommunistiske partiarbejde og
gjorde sig hurtigt
bemærket som en
egnet mand.
Eksamen på det
nationaløkonomiske
institut i Moskva.
1939 trådte han
ind i det russiske
diplomati. Efter
en post i udlan^
det virkede han
i udenrigskommissariatet i Moskva. 1943
chargé d’affaires i Washington, samme
år ambassadør. J944 russisk delegeret
ved Dumbarton (faks Konferencen. 1945
ved San Francisco Konferencen. 1946
permanent russisk medlem af
sikkerhedsrådet. Hævder med skarp logik og
stædighed de russiske synspunkter un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
