Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aktuelle problemer - Ruslands indlemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aktuelle problemer
Ruslands indlemmelser.
Rusland har siden 1939 forøget sit
landområde stærkt. Fra Finland har det fået Petsamo,
Salla-distriktet og det sydlige Karelen med
Viborg, det har indlemmet de tre baltiske
stater, Estland, Letland og Litauen, fra Polen
har det med bedre etnisk ret fået
de strækninger øst for
»Curzon-linjen«, som Pilsudski erobrede
under interventionskrigene efter
den russiske revolution, fra
Tjekoslovakiet har det fået den lille,
østlige spids Karpato-Ukraine, og
fra Rumænien Bessarabien.
I Tyskland og,Østrig holder
russiske tropper efter aftale med de
øvrige allierede en
okkupations-zone besat, så at man her har de
vestligste russiske forposter.
Et blik på kortet vil gøre det
klart, i hvor høj grad den
russiske politik i Europa er
sammenknyttet med geografiske
faktorer. Udover sine egentlige
territoriale erhvervelser har
Sovjetunionen siden krigens afslutning
konsekvent søgt at øge sin
indflydelse mest muligt i hele det
brede bælte af stater langs dens
vestgrænser, og den har især
tilstræbt at nå sit mål ved at støtte
oprettelsen af »folkedemokratiske«
regeringer under kommunistisk
kontrol. I nogle af de mere
tilbagestående lande er processen
gået forholdsvis let, skønt den
også der har været forbundet med
drastiske »udrensninger« af
politiske modstandere, men i
fremskredne lande som
Tjekoslovakiet, der havde en grundfæstet
demokratisk tradition, har
kampen antaget former, som ikke har
kunnet undgå at øve en ugunstig
indflydelse på den vestlige
verdens vurdering af russiske og
kommunistiske metoder. Særlig
begivenhederne i Tjekoslovakiet
i februar, da kommunisterne
overtog magten ved et kup, gjorde et
stærkt indtryk i den øvrige
verden, og det har utvivlsomt i
betydelig grad været medvirkende
til at fremkalde en skærpet
holdning overfor Sovjetunionen, ikke
mindst fra U.S.A.s side.
Imidlertid er der også
fremkommet tegn på dybe modsætninger
indenfor den ellers tilsyneladende
så ensrettede østeuropæiske,
fol-jkedemokratiske blok, der er
sammenbundet ved et net af
indbyrdes militæralliancer. Konflikten
mellem marskal Tito og
Komin-form synes hovedsagelig at
skyldes modsætninger mellem
Jugoslaviens og Ruslands nationale
interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
