Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønland - Muligheder for privat dansk initiativ på Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLAND
Muligheder for privat dansk initiativ på Grønland.
Den 22. juli rejste statsminister Hans
Hedtoft til Grønland med fregatten
»Niels Ebbesen«. På rejsen medfulgte
viceadmiral Vedel.
Statsministeren ønskede ved selvsyn
at lære landet og dets problemer at
kende. Endvidere ønskede statsministeren
på baggrund af den stående diskussion
om problemerne at rejse det
erhvervspolitiske spørgsmål over for de forenede
grønlandske landsråd fra Nord- og
Sydgrønland, der var samlet til møde i
Grønlands hovedstad Godthåb.
Spørgsmålet var blandt andet, om de
grønlandske landsråd efter betænkriingen af 1946
stadig ønskede at fastholde ophævelsen
af monopolet og landets åbning, eller om
man mente, tiden var inde til indførelse
af dansk privat initiativ eller
andelsbevægelse til gavn for landet og de
grønlandske erhverv.
Amerikanske flåde- og flyvebaser på
Grønland.
Til stede på Grønland under
forhandlingerne var direktøren og
vicedirektøren for Grønlands styrelse. Endvidere
formanden for rigsdagens
grønlandsudvalg landstingsmand Stegger-Nielsen og
medlem af samme landstingsmedlem fru
Lisbet Hindsgaul. Vicedirektøren
ledede mødet.
De grønlandske landsråd gav deres
én-stemmige tilslutning til statsministerens
tanker. Landsrådene udtalte, at
Grønlændernes vilje til at stå på højde med
andre nationer både økonomisk og
kulturelt er blevet så stærk, at landsrådene
ikke kan sidde den overhørig. Der var
vilje til at give plads for et kontrolleret
dansk privat initiativ, der kan lære
grønlænderne at drive erhverv ved brug af
moderne redskaber.
Landsrådene udtalte videre på
forespørgsel, at de ikke mente, at Grønland
burde gøres til et amt i Danmark, da
blandt andet den danske strafferet ikke
uden videre kunne overføres til
Grønland. Man ønskede derfor ikke noget
rigsdagsmedlem. Derimod ønskede man
en repræsentation af flere medlemmer i
rigsdagens grønlandsudvalg, når der var
brug derfor.
Femårsplanen, der fremkom efter
betænkningen af 1946, var på, mange
områder forud for sin tid og fortsætter med
fuld kraft. Det må formodes, at den
kommende kommissions arbejde på visse
områder vil medføre en udvidelse af
femårsplanen.
Erhvervsmulighederne.
Erhvervene på Grønland er for tiden
først og fremmest fiskeriet af
havtorsken, som sælges i saltet tilstand. Særlig
de sydeuropæiske lande er aftagere af
dette meget fine produkt.
Der blev i året 1946 produceret 3.127,1
tons saltfisk fra samtlige fiskeristationer
langs Grønlands vestkyst.
Rejefiskeri foregår ved kolonien
Hol-steinsborg, hvor produktionen behandles
på henkogningsfabriken, som i tidligere
tid henkogté helleflynder. Efter at denne
fisk var så godt som opfisket, har man
forsøgt henkogning af dybhavsrejér, og
der fremstilles et kvalitetsprodukt, som
afsættes i Danmark. I 1946 produceredes
ca. 28.0001 ds. henkogte rejer.
(fortsættes side 86).
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
