Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmarks rigsdag - Placeringen i Landstinget - Valglovens ændring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks rigsdag
Placeringen i Landstinget oktober 1948.
Valglovens ændring.
Efter de tidligere gældende regler om
valg til folketinget valgtes, der 117
folketingsmænd ved kredsvalg indenfor 22
stor- og amtskredse. Antallet af
kredsvalgte svarede netop til’antallet af
valgkredse, men til udligning af de uligheder
i vælgerrepræsentationen, der kunne
følge af denne ordning, valgtes endvidere
31 folketingsmænd på tillægsmandater,
nemlig 6 i hovedstaden, 10 på øerne iøvr
rigt og 15 i Jylland. Da denne ordning
i sin tid blev gennemført, søgte man ved
fordelingen af tillægsmandaterne at
finde frem til et forhold, der var i
overensstemmelse med grundlovens krav om,
at der ved valgordningen skal tages
hensyn til de tyndt befolkede landsdele.
Efterhånden som årene gik, ændredes
imidlertid forholdet mellem by- og
landbefolkningen så meget, at der opstod
behov for en omlægning af valgreglerne,
idet det viste sig, at de partier, der
særlig havde deres vælgere i tyndt
befolkede egne, fik en særlig rigelige
repræsentation, medens bypartierne blev
underrepræsenterede. I 1947 opstod
yderligere den situation, at Venstre, der ikke
hidtil havde haft nogen repræsentant i
hovedstaden, for yderligere at’ få forøget
sin repræsentation med repræsentanter
for hovedstaden, udskilte en særlig
afdeling af partiet i København.
Dette forhold gav anledning til, al en
allerede tidligere påtænkt ændring af
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
