Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvæsenet - De danske domstole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETSVÆSENET
De danske domstole.
Rigsretten.
Kongen eller folketinget kan rejse
sag ved rigsretten mod ministrene i
anledning af deres embedsførelse. Siden
rigsrettens oprettelse i 1849 har den
behandlet 4 sager, senest sagen mod Chr.
Berg og J. C. Christensen i 1909-10.
Rigsretten består af samtlige
højesteretsdommere (13) og et tilsvarende antal
af landstinget valgte
landstingsmedlemmer.
Højesteret
er landets øverste almindelige domstol
og er appelinstans for domme afsagt af
landsretterne og sø- og handelsretten.
Den består af en præsident og 12
dommere. Yed hver sag skal normalt 9
dommere medvirke.
Landsretterne.
Landsretten er første Instans i alle
borgerlige sager, der ikke udtrykkeligt
er henlagt til underretten eller sø- og
handelsretten, og i nævningesager.
Endvidere er landsretten ankeinstans for
domme afsagt af underretten.
Der er 2 landsretter, Østre Landsret i
København (for øerne øst for Lillebælt)
og Vestre Landsret i Viborg (for
Jylland), hver bestående af en præsident
samt henholdsvis 23 og 14
landsdommere. I hver sag skal 3 landsdommere
medvirke — i visse ankestraffesager
yderligere 3 domsmænd.
Sø- og handelsretten
er første’ instans i københavnske
borgerlige sager, hvor fagkundskab til
sø-eller handelsforhold er af betydning,
,og i visse straffesager af sø- eller
handelsretlig karakter.
Københavns byret
er underret for staden København og
består af en præsident og 22
byretsdommere med hver sin afdeling under sig.
Underretterne udenfor København.
Hele riget (bortsét fra København)
er delt i 93 underretskredse med hver
sin underretsdomstol, hvor den enkelte
136
sag behandles af een dommer — i visse
straffesager dog under medvirken af 2
domsmænd. På Frederiksberg deles
forretningerne mellem 3 dommere, og
i 10 andre større retskredse (Nordre
Birk, Søndre Birk, Roskilde, Odense,
Kolding, Vejle Århus, Aalborg, Viborg
og Haderslev) er der både en civil- og
en kriminaldommer.
Den særlige klageret
i København påkender begæringer om
genoptagelse af straffesager og sager
om disciplinære forholdsregler mod
dommere. Sager ang. dommere
behandles — med ankeadgang til
højesteret — af en højesteretsdommer, en
landsdommer og en underretsdommer.
Disse medlemmer suppleres ved
påkendelse af spm. om genoptagelse af
straffesager, hvilke afgørelser er endelige.
af 2 jurister, nemlig en sagfører og en
videnskabsmand.
Akkordretten
1 København behandler som anden og
sidste instans sager om tvangsakkord
udenfor konkurs. Den består af en
juridisk formand og 4 forretningskyndige
medlemmer.
Den faste voldgiftsret,
der dømmer i arbejdsstridigheder, har
sæde på Københavns rådhus. Den ledes
af jet præsidium på 4 juridiske
dommere, og hver sag behandles foruden af
et medlem af præsidiet af 6 personer,
hvoraf 3 er valgt af Dansk
Arbejdsgiverforening og 3 andre af De
samvirkende Fagforbund. Den faste
voldgiftsrets kendelser er endelige.
Lejevoldgiftsretten
i København behandler alle egentlige
retssager om boliger eller lokaler i
Storkøbenhavn. Den har sæde på
Kø-benhayns domhus. Retten består af en
formand og en næstformand. Hver sag
påkendes af formanden eller
næstformanden sammen med 2 lægdommere,
der for hver enkelt sag udtages på
grundlag af lister, der indeholder
repræsentanter for ejer- og
lejerorganisationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
