Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det civile luftværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET CIVILE LUFTVÆRN
Det civile luftværns fremtid.
Statens civile Luftværns hovedkontor:
Stockholmsgade 27-29, København 0, tlf.
c. 16545.
Chef for Statens civile Luftværn:
vice-politichef Arthur Dahl, i. 1898.
Daglig leder af Statens civile Luftværn:
kontorchef B. H. Aarøe, f. 1910.
Organisation og fremtidsplaner.
De fleste
luftbeskyttelsesforanstaltninger er i årene efter krigen blevet
afviklet; mandskabet er hjemsendt, det meste
af materiellet er afhændet,
kommandocentralerne nedlagt og husvagtordninger
og fabrikluftværn opløst. De almindelige
organisatoriske rammer for luftværnet
er dog stadig bibeholdt; Statens civile
Luftværn i København samt byernes
luft-værnschefer (politimestrene) og
tjenestegrenschefer fungerer stadig, ligesom
CBU-korpset er opretholdt.
Efter^ at indenrigsministeriets
luft-værnsudvalg i maj og oktober 1948 har
afgivet 2 betænkninger med forslag til
en fremtidig ordning af det civile
luftværn, behandler rigsdagen nu
lovforslaget om denne ordnings gennemførelse.
Planerne går ud på at erstatte luftværnet
med et civilforsvar. Man vil skabe
rammerne for en organisation, som i tilfælde
af krig straks kan træde i fuld
virksomhed -og med øjeblikkeligt varsel yde
beskyttelse af befolkningen samtidig med,
at man også i fredstid kan drage
praktiske fordele af de forberedte
hjælpeforanstaltninger.
Organisationen skal ledes af
Civilforsvarsstyrelsen i København.
CBU-korpset videreføres som et
Civilforsvarskorps (CF-korpset), foreløbig
bestående at-Civilforsvarsskolen og 9
udrykningskolonner samlet i 3 brigader å
2000 mand. Mandskabet skal som nu
bestå af værnepligtige, der-indkaldes til
fast tjeneste ligesom ved hæren og
flåden. Kolonnerne skal organiseres som et
motoriseret meget slagkraftigt
hjælpekorps, beregnet til åt overtage hele
redningsarbejdet efter luftangreb i byer, der
har været ude for storangreb. Korpset
skal bestå af svære brandsluknings- og
rydningsenheder, ambulancer m. v. og
forsynes med redningsmateriel af enhver
art.
I hver politikreds skal politimesteren
fungere som civilforsvarschef og har her
148
bl. a. evakuering, varsling og
afspærrings- og bevogtningstj eneste under sig.
De lokale foranstaltninger i byerne
ledes af en civilforsvarskommission med
borgmesteren som formand. Under denne
kommission sorterer navnlig
hjælpetjenesten, de offentlige beskyttelsesrum og
reservevandforsyningstjenesten.
Hjælpetjenesten (brandtjeneste, teknisk
tjeneste, rydningstjeneste, . sanitetstjeneste,
gas- og fosfortjeneste, socialtjeneste m.mö
skal organiseres på lignende måde som
hidtil, meij den skal ikke være så stærkt
udbygget. CB-organisationen opgiver man
foreløbig, da der med det låve
fødselsoverskud og militærets forøgede
mand-skabsbehov» ikke bliver værnepligtigt
mandskab tilovers hertil. Bortset fra
CF-korpset skal derfor civilforsvaret
baseres på frivilligt mandskab, dog således
De kvindelige CBU’ere ved
forplejningstjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
