Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undervisning - Ændringerne i retskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undervisning
Ændringerne i retskrivningen.
På grundlag af
undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. marts
1948 om ændringer i retskrivningen
kan reglerne om, hvordan vi nu skal
skrive, angives således:
A.
Den hidtidige regel, om at alle
navneord skal skrives med stort
begyndelsesbogstav, er afløst af den
hovedregel, at alle ord, også navneord,
skrives med lille begyndelsesbogstav.
Hvis denne nye regel var ganske
almengyldig, var der i og for sig ikke
grund til at beskæftige sig nærmere
med den. Men da den som nævnt kun
er en hovedregel, er det for at
beherske den nye retskrivning særlig
nødvendigt, at man sætter sig nøje ind
i de undtagelser, der gælder fra
hovedreglen.
Stort begyndelsesbogstav anvendes
fremdeles, når ord af en eller anden
grund skal fremhæves, hvilket gælder
i følgende tilfælde:
1. Det ord, hvormed en tekst eller
et nyt tekststykke begynder.
2. Efter punktum.
3. Efter spørgsmålstegn og
udråbstegn i tilfælde, hvor disse tegn
fungerer som punktum. Eksempler: Men
ved du, hvad hun så gjorde? Ja, hun
lod vel som ingenting. — Kære venner!
Hold jer nu ikke tilbage! Efter kolon
kun bruges stort begyndelsesbogstav,
når kolon kræver samme ophold som
punktum. Eksempel: Han rejste sig og
sagde: »Så ringer jeg i morgen*.
4. Egentlige egennavne. Til
fremhævelse af disse og til adskillelse fra
. fællesnavne skrives de med stort
bogstav: Personnavn som Bente,
geografisk navn som Horsens.
5. Fællesnavne, der bruges som
egennavne: Religiøst ord som Gud,
stednavn som Sydhavnen. I mange
tilfælde må det dog bero på et skøn,
hvorvidt et fællesnavn er anvendt som
egennavn. Eksempler: Vi mener, at
Norden bør stå enig i dette spørgsmål.
— Mammutter har levet her i norden
under istiden.
6. Toleddede egennavne. Begge led
skrives her med stort
begyndelsesbogstav, hvad enten de i sig selv er
egennavne eller fællesnavne: Personnavn
som Jomfru Maria, stednavn som
Fruens Bøge. Når det sidste led er
et egentligt fællesnavn, kan det dog
skrives med lille: Fruens bøge.
7. Flerleddede egennavne. Det er
her reglen, at første og sidste led
skrives med stort: Det kongelige
Teater. Man kan dog også skrive de
mellemliggende ord eller de vigtigste
af dem med stort: Selskabet til
Håndarbejdets Fremme. Initialnavne
skrives altid med store bogstaver: DSB.
8. Sammensætninger med
egennavne, når der lægges vægt på
tilknytningen til navnet: Napoleonskrigene
(men: en napoleonskage).
9. Tiltaleordene I, Eder, Eders, De,
Dem, Deres (men: du, dig, din, jer,
jeres).
10. Særlige titulaturer: Deres
Majestæt, Hans Højærværdighed o. lign.
B.
I stedet for de hidtidige tegn Aa og
aa skrives henholdsvis Å og å i alle
almindelige danske ord og nordiske
Stednavne: år 1948, Grenå, Åbo.
Bestemmelsen gælder ikke danske
gengivelser af fremmede navne som
Saardistriktet, Maastricht; og med
hensyn til personnavne er det
overladt til den enkelte selv at afgøre,
om han vil anvende ny eller gammel
skrivemåde (Aage, Åge o. s. v.).
C.
I stedet for kunde, skulde og vilde
skrives kunne, skulle og ville.
* Undervisningsministeriets ovennævnte bekendtgørelse trådte i kraft den 1. april
1948 dog er der ved undervisningen indtil begyndelsen af skoleåret 1949-50 (1. april
eller 1. august 1949) valgfrihed efter visse i bekendtgørelsen nærmere angivne
bestemmelser mellem de nye og de hidtil gældende retskrivningsregler.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
