Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Penge - Pengeforholdene efter krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PENGE
Pengeforholdene efter krigen.
Nationalbankens kreditydelser under
krigen havde som bekendt medført en
voldsom stigning i indlån i banker og
sparekasser, medens bankernes udlån
var gået stærkt tilbage. Følgen var en
stærk forøgelse af bankernes
kassebeholdning og af deres beholdning af
aktier og obligationer. Nationalbankens
egen balance var svulmet op til en
størrelse, som man før krigen ville have
anset for usandsynlig, de samlede
passiver udgjorde pr. 31. december 1945
8.204 mill. kr., og seddelomløbet var
næsten firedoblet.
Den risiko, som denne udvikling
indebar for en stærk inflation har man ad
forskellig vej søgt at mindske, således
som det nærmere har været omtalt i
tidligere udgaver af H-H-H. Forøgelse
af indkomstskatten, udskrivning af
engangsskat og stabiliseringslån samt
overførsel af forskellige indtægter fra
statsregnskabet til Nationalbanken var
nogle af de former, som man gav
pengeopsugningen, med henblik på at
skabe bedre overensstemmelse mellem
købekraft og vareudbud. På grundlag af
nationalbudgettet tor 1948 kan man nu
danne sig et overblik over størrelsen af
disse pengebevægelser og over de
virkninger, som de har haft på
pengemarkedet.
Den samlede pengeopsugning siden
bage, især som følge af tilbagegang på
foliokontoen. Endvidere var
finansministeriets nettogæld gået ca. en mil-|
liard kr. ned.
På de private bankers balance har
pengeopsugningen ligeledes bevirket
store ændringer. Således var
kassebeholdningen gået over en milliard kr.
ned, og beholdningen af aktiver og
obligationer var formindsket med
næsten 500 millioner kr. Samtidig var
udlånene steget med op mod 1.500
millioner kr.
Pengeopsugningen har været
mindre i 1948 end i 1947 efter de forløbige
beregninger at dømme. Imidlertid er
der ikke herved taget hensyn til den
særlige virkning, som Marshallplanens
gennemførelse vil have på de danske
forhold. Det samlede beløb, der herfra
vil blive stillet til rådighed i tiden ind- ^
til 1. juli 1949, andrager godt 800 mill.
kr. efter de meddelelser, der hidtil har
været fremme, men hvorledes disse
penge vil blive fordelt på de enkelte
kvartaler kan endnu ikke siges, og .
navnlig vil der endnu ikke kunne
foretages nogen opgørelse af, hvorledes
virkningen herhjemme vil blive i 1948.
Fremgangsmåden vil blive den, at de
firmaer, der får varer hjem i henhold til
planen, skal indbetale købesummen til
Den samlede pengeopsugning. Mill. kr.
1946 19^ 1948
Nettoopsugning over offentlige finanser ........ 221 821 273
Arveafgift ........................................... 20 27 30
Engangsskat ...................................... — 768 80
Skattebødér og efterbetalinger................... 70 75 75
Tilbagebetaling og konfiskation i h. t. værne-
magerlove m. v................................. 35 80 75
Inddragelse af tyske konti........................ 10 40 —
Salg af beslaglagt tysk og japansk ejendom...... 20 30 30
Nationalbankens nettosalg af valuta ............ 790_160_224
Samlet pengeopsugning ...... 1.166 1.501 787
befrielsen kan således anslås til pr.
1. januar 1949 at udgøre ca. 3.500 mill.
kr. eller nær ved halvdelen af den
kreditudvidelse, der fandt sted under
krigen som følge af de tyske krav. På
Nationalbankens regnskab ses
virkningerne af pengeopsugningen da også
som en stærk nedgang i de samlede
passiver, der allerede ved udgangen af
1947 var gået ca. 2 milliarder kr. til-
194
Nationalbanken, og da i hvert fald en
del af beløbet ikke skal betales, og
resten bliver leveret på kredit, vil
også denne foranstaltning komme til at
virke som en pengeopsugningsproces.
Der er derfor ingen tvivl om, at den
samlede pengeopsugning i 1948 vil blive
større end de 787 mill. kr., der er
anført ovenfor, men der kan ikke siges
hvor meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
