Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landbrug - Indvinding af nye landbrugsområder efter krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbrug
Indvinding af nye landbrugsområder efter krigen.
For mange lande er et äf
efterkrigstidens store problemer forsyningen med
levnedsmidler. Som følge af den
befolkningstilvækst, der har fundet sted i
krigsårene trods de store tab af
menneskeliv, krigen har forårsaget, er behovet
i dag — forudsat samme forbrug pr.
individ — større end før krigen, og skal
man arbejde henimod at opfylde F.A.O.’s
program (se F.A.O., H.H.H. 1947) om en
rigeligere og mere hensigtsmæssig
ernæring, hvilket man fra alle sider indser
ønskeligheden af, vil behovet øges
yderligere. Samtidig er imidlertid
verdens-forsyningen med levnedsmidler og
råstoffer til produktion äf disse gået stærkt
tilbage som følge af krigens
ødelæggelser, og i en række lande, navnlig i østen,
der normalt er vigtige
forsyningsområder, har indre uroligheder efter krigen
bevirket, at produktionen ikke har
kunnet genoptages i tilnærmelsesvis fuldt
omfang, således at flere af disse lande
har måttet have store tilførsler udefra.
Denne situation har bevirket, at man
mange steder arbejder med planer om
indvinding af nye landbrugsområder,
idet dette må anses for den eneste sikre
og varige løsning.
De kategorier af levnedsmidler, der 1
hvert fald foreløbig er størst knaphed
på, er fedtstoffer og dyriske produkter
som kød og æg, de såkaldt beskyttende
levnedsmidler. Dette hænger sammen
med, at netop de nævnte lande i østen
tidligere leverede en meget betydelig del
af verdensforsyningen med oliefrø,
hvoraf der fås såvel plantefedtstoffer til
direkte konsum som foderstoffer til
anvendelse i husdyrproduktionen. De<
planer, der er fremme om opdyrkning af
nye områder, tager derfor først pg
fremmest sigte på at øge produktionen af
vegetabilske fedtstoffer samt
foderafgrøder til brug ved den dyriske
produktion.
Det siger sig selv, at problemet er mest
aktuelt for de lande, der normalt har
den største import af levnedsmidler, og
det er derfor kun naturligt, at England
før andre lande har udarbejdet færdige
planer for nyopdyrkning og i nogle
tilfælde påbegyndt gennemførelsen af disse
planer. Medvirkende hertil er også, at
Englands økonomiske situation d. v. s.
manglen på dollars —- ikke tillader en
import i samme omfang som før krigen,
og at mangel på arbejdskraft til land-
218
bruget i de vigtigste dominions, Canada,
New Zealand og Australien, ikke
muliggør en udvidelse af produktionen i større
omfang.
Muligheder i Øst- og Centralafrika.
Allerede i 1946 lod den britiske
regering foretage en undersøgelse af
mulighederne for udvidet produktion af
jordnødder i Øst- og Centralafrika.
Komiteen, der foretog undersøgelsen, kom til
det resultat, at der fandtes ialt ca. 3,2
mill. acres (ca. 1,3 mill. ha), der var
egnet til dette formål, deraf ca. 2,4
mill. acres i Tanganyika, ca. 50G.000 i
Nord-Rhodesia og ca. 300.000 i Kenya.
Udgifterne ved opdyrkningen, der
tænktes gennemført på 5 år, ansloges til 25
mill. £, hvoraf 2,5 mill. £ til anlæg af
veje, jernbaner og havne, og det
beregnedes, at prisen pr. ton afskallede
jordnødder ville blive mellem 15 og 18 £
f.o.b. havn i Østafrika.
I den tid, man har arbejdet med
projektet, er man stødt på mange uforudsete
vanskeligheder. F. eks. viste det sig, at
de traktorer og andre maskiner, der
toges i brug, ikke arbejdéde helt
tilfredsstillende under de givne forhold.
Oplæringen af den indfødte arbejdskraft tog
længere tid, end man havde regnet med,
og det europæiske peçsonale, som kom
derud for at lede arbejdet, var for en
stor del heller ikke egnet til arbejdet i
tropeklimaet. Det areal, der hidtil er
ryddet og bragt under kultur, er derfor
langt mindre, end det var forudsat i
planen.
Ausitralien.
I sommeren 1947 sendtes endvidere en
delegation til Australien for at
undersøge, om der i denne verdensdel fandtes
muligheder for en . øget produktion af
levnedsmidler. Resultatet var noget af
en skuffelse, idet man kun fandt et
hidtil ikke udnyttet område på ca. 300.000
acres, som tilmed var beliggende undér
noget tvivlsomme klimaforhold, men der
blev af den britiske regering og
provinsregeringen i Queensland udarbejdet en
plan, hvorefter det pågældende område
skal anvendes til dyrkning af sörghum
(en art hirse), som skal anvendes ved
svineproduktion, og man regner med, at
der vil kunne produceres ca. V« mill.
baconsvin om året.
(fortsættes side 220)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
