Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skovbrug - Skovbrugets økonomiske betydning - Omdrift og udvikling i danske skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOVBRUG
Skovbrugets økonomiske betydning.
Skovbrugets produktionsværdi, der
omtrent svarer til
bruttonationalproduktet, da værdien af de forbrugte rå- og
hjælpestoffer er minimal, har de sidste
år været ca. 60 mill. kr. Værdien
fordeler sig med ca. 43 mill. kr. på gavntræ
og 17 mill. kr. på brænde i 1947-48. De
foregående år betød brændet noget mere,
hvilket skyldtes den større hugst i
krigsårene, der navnlig omfattede brænde.
Før krigen var den årlige hugst ca. 2,1
mill. m , hvoraf brændet udgjorde 1,1
mill. m8, men under krigen forøgedes
hugsten med 1 mill. m8 til 3,1 mill. m5,
hvoraf godt 1,8 mill. m8 var brænde. Al-
lerede i 1945-46 var hugsten faldet en
del, nemlig til 2,5 mill. m8 ialt, og siden
har der været yderligere nedgang, og
kun de stigende priser har kunnet holde
værdien oppe på de 60 mill. kr., der
nævntes foran.
I forhold til det samlede forbrug af
gavntræ (indførsel + produktion) kan
hugsten skønnes at udgøre omtrent to
trediedele, således at skovbruget yder et
særdeles betydeligt bidrag til
forsyningen med et af de vigtigste råstoffer.
Skovenes størrelse er ikke opgjort siden
1931. De havde da følgende størrelse, der
formentlig ikke er ændret meget siden.
Det bevoksede skov- og plantageareal 1931.
Skove med bevokset areal Bøg Eg Andet løvtræ Ialt løvtræ [-Rødgran-] {+Rød- gran+} Bjergfyr Bl.
rødgran og bjergfyr Andet nåletræ Ialt nåletræ Tilsam. bevoks. areal
50 ha og derover: ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha
Statsskove ...... 19853 3293 3324 26470 20077 25876 4618 8123 58694 85164
Kommuneskove . 1788 144 632 2564 2040 1718 1449 1598 6805 9369
Privatskove 60836 9568 11907 82311 37674 11613 16776 12223 78286 160597
Tilsammen . .. 82477 13005 15863 111345 59791 39207 22843 21944 143785 255130
Under 50 ha:
Statsskove ...... 188 20 16 224 16 12 11 » 39 263
Kommuneskove 324 46 170 540 183 249 417 184 1033 1573
Privatskove 20995 3548 12400 36943 18381 7963 21662 5655 53661 90604
Tilsammen . .. . 21507 3614 12586 37707 18580 8224 22090 5839 54733 * 92440
Skove ialt:
Statsskove ...... . 20041 3313 3340 26694 20093 25888 4629 8123 58733 85427
Kommuneskove . 2112 190 802 3104 2223 1967 1866 1782 7838 10942
Privatskove ..... , 81831 13116 24307 119254 56055 19576 38438 17878_ 131947 251201
Tilsammen . .. , 103984 16619 28449 149052 78371 47431 44933 27783 198518 347570
Omdrift og udvikling i danske skoVe.
(Se tegningen næste side).
•I skovbrug er produktionstiden lang,
fordi man ønsker at opnå de store
dimensioner. der bruges til gavntræ.
Produktionstiden benævnes også omdriftstiden,
og den er afhængig af, hvilke
dimensioner man ønsker at opnå, og desuden
begrænset af træernes levedygtighed.
Omdriften for bøg er 100-150 år, for eg
120-150 år og for. rødgran 50-80 år. I
bevoksningens levetid formindskes
planteantallet stærkt ved udhugningerne. Kulturer
af bøg og eg .starter i regleif med ca.
20.000 planter pr. ha, men allerede efter
de første udhugninger i 20-års alderen er
der luin ca. % tilbage, og ved omdriftens
slutning er der i bøg 100-200 træer og i
eg 50-125 træer pr. ha. Rødgran tåler
noget mere åben plantning og starter med
ca. 6.000 planter og slutter med 200-500
træer pr. ha. De på tegningen angivne
diametre er målt i brysthøjde, 1,3 m
over jorden, der er den normale
målehøjde for diameteren på stående træer.
Ved udhugningerne udtages en meget
stor del af den samlede produktion
mellem % og %, resten hugges ved
omdriftens slutning og anlægget af en ny
kultur. Værdimæssigt er det hugsten ved
omdriftens slutning, der tæller mest.
S 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
