Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Industri og håndværk - Danmarks håndværks- og industrivirksomheder - Industri og håndværk på nationalbudgettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDUSTRI OG HÅNDVÆRK
Danmarks håndværks* og industrivirksomheder.
Antal Meka- Produk
. „. „ ’ virk- Samlet Heraf nisk tions-
Erhvervstællingen 1935. som_ per. arbej- kraft værdi
heder sönel dere h.k. mill. kr.
Tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler .. 16045 73677 49743 201010 2229,9
Tekstilindustri ____________________________? 980 20129 16770 25081 189,2
Beklædningsindustri ........................................................11757 49597 34791 5588 280,0
Jordarbejde og bygningsindustri .........................18711 79087 56741 45669 405,0
Trævareindustri ............................................10653 31390 19666 61733 185,3
Læder- og lædervareindustri .....................7807 17398 9179 10227 103,4
Sten-, ler- og glasindustri ........................................2357 22445 18353 79866 124,4
Metalindustri ......................................................................17619 95164 70165 133402 687,6
Kemisk industri o. lign..................................................3015 26983 17238 861631 491,0
Papirindustri ...............................................................209 5719 4605 21427 57,4
Fremstilling af bøger, billeder, blade....................2409 15313 10651 12557 115,6
Soigneringsindustri .......................................................10734 22873 10286 6586 50,9
Til ca mm An /l»S5.. 102296 459775 318188 6893091 4919,7
__xiisammen ^1925.# 89189 392475 269830 4376161 5935,7
1 Uden elektricitetsværkernes maskinkraft.
Industri og håndværk på nationalbudgettet.
På nationalbudgettet for 1948 er såvel
industrien og håndværket som de øvrige
erhvervsgrene behandlet således, at man
for hvert af erhvervene har fastslået,
hvor stort nationalproduktet har været
i de nærmeste foregående år, og der-
efter har man på grundlag af
foreliggende oplysninger anslået det beløb,
som man må formode vil fremkomme <
for 1948. Der er herved opstillet
følgende hovedtabeller:
Nationalprodukt i mill. kr.
1938 1946 1947 1948
Håndværket:
Produktionsværdi ........................... 1.209 2.544 2.969 2.950
Råstofforbrug .................................474_ 992_1.152_1.150
Bruttonationalprodukt ....................... 735 1.552 1.817 1.800~
Industrien:
Produktionsværdi ........................... 2.442 5.186 6.199 6.330
Råstofforbrug ............................... 1.199 2.429 2.881 2.961
Brændsel ............ ............. 64_204_234 259
Bruttonationalprodukt ....................... 1:179 2.553 3.084 3J.10
, Som det ses af tallene, er stigningen
i bruttonationalproduktet større for
industrien end for håndværket. Ved
betragtning af resultaterne må dog
erindres, at prisstigningen i høj grad har
medvirket til produktionsforhøjelsen. og
det er nok sandsynligt, at prisstigningen
har betydet mest for industrien, således
at forskellen mellem forøgelsen i
nationalproduktet for de to grupper i
virkeligheden er knapt så stor, som den
synes at være efter værditallene at
dømme.
226
I tallene for industri og håndværk er i
ikke medregnet de offentlige værker ■
og bygge- og anlægsvirksomheder. De
offentlige værker — elektricitets-, gas-, j
vand- og varmeværkerne — indtager en
særstilling i produktionslivet, bl. a. for- 1
di de i et betydeligt omfang af det
offentlige kan benyttes som skattekilder i ;
kraft af det monopol, de arbejder
under. Deres andel i
bruttonationalproduktet er for 1948 anslået at ville blive
ialt 249 mill. kr., hvoraf
(forts, side 22S).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
