Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibsfart - Den danske handelsflådes genopbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsfart
indtil 1951, da den vil kulminere med
1.135.000 brt. eller kun 42.000 brt. mere
end i 1939. Derefter vil den gå tilbage
som følge af, at det må forudsættes
nødvendigt stadig at udskyde nogle af
de ældste og mindst effektive skibe,
ligesom man også stadig må regne med
en vis afgang på grund af forlis.
Gren-nemføres rederiernes planer, vil man
derimod få en fremgang, der som
nævnt vil medføre, at flåden i 1954 vil
være omtrent 50 pct. større end ved
krigens begyndelse.
Hvad koster det?
Værdien af de investeringer, der
allerede har fundet sted, er opgjort således:
Det fremgår heraf, hvor store
summer det er, der skal disponeres over
inden for skibsfarten. Regner man med,
fremmed valuta blive følgende beløb: .
Kontraheringer ved
udenlandske værfter .. 202,5 mill.kr.
Kontraheringer ved
danske værfter ........... 141,8 » »
Køb af udenlandsk
tonnage ................... 135,0 » » .
Køb ialt____ 479,3 mill. kr.
Salg af ældre tonnage .. 50,0 » »
Valutaudgift ialt____ 429,3 mill. kr.
Kan det nu betale sig at investere
sådanne kæmpesummer i et enkelt
erhverv som skibsfarten? Ja, det er
selvfølgelig vanskeligt at besvare dette
spørgsmål, og en vis usikkerhed vil der
altid være forbundet med beregninger,
af denne art. I det omtalte
nationalbudget har man besvaret spørgsmålet
således, at nettofragtindtægterne (d. v. s.
Bruttoinvesteringer i skibe, incl. reparationer for dansk regning.
1946 ~ 1947 1948
Mill. kr. MiU. kr. Mill. kr.
Køb i udlandet.................................11 92 117
Bygning på jern- og stålskibsværfter .... 145 177 182
Bygning på træskibsværfter . ............ 16_ 22_ 24
• Ialt udgifter ____.... 172 291 323 1
Salg til udlandet ......................... 22__46____70
Nettoudgifter ....... 150 245 253 I
at den tonnageforøgelse, som skal
finde sted i 1949-1954, vil koste det
samme pr. brt. som den hidtil købte
tonnage, vil der blive tale om en udgift
på ca. 1.000 mill. kr. i disse år. Selvom
man regner med et salg af ældre skibe,
vil dette dog ikke kunne( indbringe
større beløb i forhold til de anførte
udgifter.
En væsentlig del af
tonnagetilgangen tænkes skaffet fra udenlandske
værfter. Efter de foreliggende
oplysninger kan der forventes at blive købt
135.000 brt. fra rederier i udlandet,
medens nybygningerne kan forventes at
fremkomme således:
Forventet tilgang af nybygget tonnage.
Fra uden- Fra danske
landske værfter værfter
1948 . ..-..’........ 34.450 55.660
1949 . ............ 54.900 62.810
1950 ............ . 30.500 38.935
1951 .............. 45.000 75.000
1952 . ............ 45.000 102.000
1953 ............. 22.500 90.000
1954 ..................^ 45.000
Holder man sig alene til de tre første
år (1948-1950), vil udgifterne alene i
262
fragten med fradrag af omkostningerne
ved skibenes sejlads), såfremt der ikke
kontraheres ny tonnage i udlandet, vil
kulminere i årene 1950 og 1951 og
derefter gå ret stærkt tilbage, således at
nettofragten i løbet af få år vil ligge
ca. 100 mill. kr. lavere pr. år. Går man
derimod ud fra rederiernes
genopbyg-ningsplaner, vil nettofragterne være
stadig stigende også efter 1951, således
at man nogle år senere vil komme op
på nettofragter, der vil ligge et parj
hundrede mill. kr. over, hvåd de éllers
vil nå op på.
Når man taler om genopbygning af
handelsflåden, må man gøre sig klart,
at det her ikke alene drejer sig om en
erstatning for mistede skibe og
naturlig afgang af tonnage men endvidere
om en udligning af den tilgang, som
naturligt ville have fundet sted, såfremt
krigen ikke havde forhindret en sådan
tilgang, og målet vil derfor, som det
fremgår af ovennævnte oplysninger,
være, ikke alene at nå op på før-krigs
tonnagen men yderligere at opnå den
naturlige tilgang i tonnagen, der
betinger erhvervets expansion, thi
såfremt dette ikke nås, vil det være
ensbetydende med stagnation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
