Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR SOM TOTALFØLELSE 19
skellige Følelseselementers Selvstændighed ikke ophæves, men
de ordne sig indbyrdes efter deres Forhold til og Betydning for
en herskende Interesse, en Grundværdi, der kan finde Udtryk i
en ledende Tanke.
Der findes analoge Helhedsformer indenfor de andre S.ider af
Sjælelivet. En Analogi til Sammensmeltning frembyder indenfor
Erkendelsens Psykologi f. Ex. den Maade, hvorpaa der til en
Række af meget hurtigt paa hverandre følgende Sanseindtryk kun
svarer en eneste Fornemmelse, medens der ved langsommere
Rækkefølge vilde opstaa en Række særskilte Sansefornemmelser.
Ved umiddelbar Genkendelse sker der en Sammensmeltning af
den øjeblikkelige Fornemmelse med Eftervirkningen af tidligere
Fornemmelser af samme Art. Forestillinger, der hyppigt ere frem
komne i umiddelbar Sammenhæng, kunne komme til at danne en
eneste Forestilling ; saaledes ved Overgangen fra diskursiv Under
søgelse til intuitiv Viden. En Analogi til Organisationen af en
Gruppe af Følelser danner Sanseanskuelse, i hvilken en Mangfol
dighed af Fornemmelsesindhold ere ordnede i Tid og Rum, og det
Samme gælder om Erindrings- og Fantasibilleder. Paa Villies
livets Omraade have vi en Analogi til Sammensmeltningen i In
stinkt og Drift med den umiddelbare Koncentration, og en Ana
logi til Organisationen i den Maade, paa hvilken Tanken om et
Formaal, der skal virkeliggøres, bestemmer Rangordningen mel
lem de Midler, der skulle anvendes, eller de Handlinger, der
skulle udføres; de høre alle med til Beslutningen, omsluttes af
denne og udgøre en leddelt Helhed indenfor den.
Alle Helhedsformer paa Erkendelsens og Følelsens Omraade
ville tilsidst være betingede og bestemte ved den Stræben efter
Bestaaen og Udvikling, der gør sig gældende hos ethvert levende
Væsen, altsaa ved en Villen i dette Ords videste Betydning. Hvad
der skal leve, maa optræde som en mere eller mindre sluttet Hel
hed. Lyst og Ulyst ere tilsidst kun Symptomer paa, om denne Stræ
ben begunstiges eller hæmmes ; Sansefornemmelser tjene til Ud
løsning af Reaktioner mod Omverdenen ; og Forestillinger og Fore
stillingsforbindelser tjene til at fastholde og udforme Formaal og
Midler, hvor uvilkaarlig Trang og Evne ikke slaa til. Spinoza be
holder Ret i sin Paastand, at vi ikke tilstræbe, ville eller ønske
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
