Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR SOM TOTALFØLELSE 21
af Sjælelivet, men omfatte Alt, ogsaa hvad der for en mere ind
trængende Analyse staar som særegne Sider af Sjælelivet. Sokra
tes’ Personlighed og Virken bliver f. Ex. uforstaaelig, naar man
ikke fastholder, at han ved den Viden, hvori han saa den rette
Handlens Grundlag, mente „noget Stærkt, Ledende og Beher
skende", „stærkt nok til at hjælpe Mennesket gennem Livet"
(Platon’s Protogoras p. 357 B C). En Sondring mellem Viden og
Villen, mellem Hoved og Hjerte, gjorde sig først senere gældende r
i hvert Tilfælde manglede Evnen til at opfatte og karakterisere
Kløvnings- og Brydningsforhold. Af Totaltilstandene ville igen
de, der ere opstaaede ved Sammensmeltning være særligt vanske
lige at beskrive, medens Organisationsformen lettere lader sig
analysere.
Totaltilstande ville som Regel ikke have den faste og ligevæg
tige Karakter som Enkelttilstande. De Modsætninger, som ere
overvundne og forbundne i dem, kunne bryde frem paany. De
svare jo til flere Oplevelser, ikke til en enkelt, og Koncentratio
nen bliver derfor ikke let fuldstændig. Der er ofte et Spændings
forhold mellem de forskellige Elementer, som kan føre til Opløs
ning, eller dog til Omdannelse til nye Former, maaske gennem
Udskilning af Elementer, der ikke forligedes med de andre. Et Men
neske kan maaske kun bevare sin indre Sammenhæng ved saavidt
muligt at glemme en enkelt bestemt Oplevelse, trænge den til
bage i det Übevidste. Lear trængte voldsomt Erindringen om sine
Døtres Utaknemmelighed bort for at den ikke skulde gøre ham
afsindig. O, that way madness lies; let me shun that; no more
of that! (King Lear 111, 4, 21). Det er ikke blot virkelige Oplevel
ser, der kunne volde Kløvning eller Opløsning. Ogsaa Mulighederne
spille, jo mangfoldigere Forestillingerne ere, en stor Rolle, snart
lokkende, snart ængstende, snart begge Dele. „Kun den," siger
Kierkegaard,1) „der blev dannet ved Muligheder, dannes efter sin
Uendelighed." Saalænge Livet varer, høre de Muligheder, der for
Alvor fremstille sig for os, ogsaa med til Oplevelserne, og de
Skrifter. IV p. 422. — I Begrebet Angst (hvor den anførte
Udtalelse findes) og i sine efterladte Papirer har Kierkegaard lagt den
største Vægt paa ængstende Muligheders lokkende Magt. De volde Svim-
melhed, virke ved den blotte Bevidsthed om, at de ere til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
