Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR SOM TOTALFØLELSE 25
faar sin Hovedejendommelighed ved de Følelseselementer, den
indeholder, maa vi først dvæle lidt ved Følelseslivet og se, hvor
ledes det hidtil Udviklede finder Anvendelse der.
5. Som Enkeltfølelse betegner jeg en sjælelig Enkelttilstand,
i hvilken Følelseselementerne ere overvejende og afgørende, og
som ikke blot er bestemt ved en enkelt Oplevelse, men tillige er
forholdsvis enkelt i sin Natur. En saadan Enkeltfølelse er f. Ex.
Velbehaget ved en Farve eller en Duft, Glæden ved en Tanke
eller et Billede, den uvilkaarlige Billigelse, Synet af en brav Hand
ling kan fremkalde, Tilfredsstillelsen ved selv at have handlet
med Dygtighed. Glæde og Sorg, Haab og Frygt, Vrede og Kær
lighed kunne optræde som Enkeltfølelser.
Saadanne Enkeltfølelser kunne indgaa Forbindelser, af hvilke
der kan fremgaa Totalfølelser. Totalfølelse forudsætter Oplevelser
af forskellig Art, som staa i indbyrdes Sammenhæng. Dog kan en
objektivt set enkelt Oplevelse have saa forskellige Virkninger ved
de forskellige Egenskaber, den frembyder, at den subjektivt set
kommer til at staa som flere forskellige samtidige Oplevelser. Total
følelser kunne fremkaldes i Enkelttilstande (se de i § 1 an
førte Exempler), men kun naar de først have udviklet sig som
Totaltilstande gennem en Række af Oplevelser. Der er ther en
Analogi til partiel Genkendelse, ved hvilken vi kende en sam
mensat Genstand paa en enkelt Del eller Egenskab, naar vi tid
ligere have havt Fornemmelser, der svarede til hele Gruppen af
Dele eller Egenskaber. (Sml. Psykologi V 8., 2).
Allerede Enkeltfølelserne have en forskellig Karakter hos hvert
Individ, hvert Folk, hver Stand og hver Tid. Men endnu større
Forskelligheder optræder ved Totalfølelserne. —
Forskellen mellem Enkeltfølelse og Totalfølelse har jeg allerede
fremhævet i min Psykologi (VI B, C og E), uden dog at bruge
disse Betegnelser. Jeg finder den i Literaturen først antydet hos
Platon paa det ovenfor anførte Sted og, som det senere skal om
tales, gør den sig paa tydelig og karakteristisk Maade gældende
hos Renaissancens mest fremragende Aander. I nyere Tid er den
først med Klarhed beskreven af F. C. Sibbern (Psykologie 1856
p. 140. 380), som baade lægger Vægt paa Følelsernes sporadiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
