Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 HARALD HØFFDING
holder noget Andet, nemlig Forestillingen om Resultatet, om „det
Efterlevende, Permansive." l) Og Sibbern taler udtrykkeligt om
den ejendommelige Glæde ved at være undsluppen fra en Fare
eller Nød, eller at have overstaaet den. Der er altsaa Noget, man
stadigt har, naar en Fare er overstaaet. Saaledes taler han ogsaa
(i anden Del af Gabrielis’ Breve) om „indoptagen Usalighed" som
forskellig fra blot overstaaet Usalighed. —
Den anden Gruppe af Sibberns Exempler indeholde Følelser
som Vemod, Ærefrygt, Følelse ved det Ophøjede. At de kunne
have Karakteren af Sammensmeltning, kan der ikke rejses Tvivl
om. Hertil høre ogsaa, som det siden vil vise sig, mange Former
for Humor.
7. Den anden Form for Følelsesforbindelser fremtræder, naar
en Række af Oplevelser udløse Følelser, der vel staa i nøje ind
byrdes Sammenhæng, men ikke helt jabe deres Ejendommelighed
hver for sig, hvorimod de danne en Helhed, hvis indre Ordning
bestemmes ved en enkelt Værdi, et ledende Formaal som organi
serende Kraft. En saadan Ordning kan opstaa, naar der gør sig en
Grundværdi gældende, der til sin fulde Virkeliggørelse kræver en
Række af Midler og Veje, saavel som en mere eller mindre be
vidst Stræben. Der vil da under Grundværdiens Brydning med
Virkelighedens Forhold udløses en Række forskellige Følelser,
der saa at sige ligge paa Vejen til det egentlige Maal. Der kan
være Mennesker, hvis hele Liv bestemmes ved en saadan Grund
værdi og dens Forhold til den Virkelighed, indenfor hvilken den
skal gennemføres. For andre Mennesker er det kun visse Livs
omraader, f. Eks. Kunst eller Videnskab eller Samfundsliv, hvor
en Grundværdi overhovedet existerer for dem. For andre igen
har hver Livsperiode sin Grundværdi, Ungdommen sin egen, den
senere Alder sin ; eller det er maaske kun i en enkelt Livsperiode,
at der overhovedet kan tales om en Grundværdi. Ethvert alvorligt
Forhold til en Sag, til et Menneske, til en Bestræbelse (Kunst,
Videnskab, Menneskeomsorg, social og politisk Frihedsstræben),
vil naturligt afføde en Organisation af Følelseslivet, saa at de en
*) Otto Jespersen: Tid og Tempus. (Vid. Selsk. Oversigt 1914).
p. 320 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
