Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Humor som Totalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
HUMOR SOM TOTALFØLELSE
I
igen en Række af Overgange, som vidne om Forandringer i Fø
lelseslivet i nyere Tid, eller dog om en klarere Opfattelse af Følel
seslivets Fænomener. Det er naturligvis ikke Navnet, det kommer
an paa. Altfor ofte tro Psykologer endnu at kunne forklare os,
hvad et vist Navn paa en Følelse eller et andet sjæleligt Fænomen
(Opmærksomhed, Villie, Egoisme, Religion o. s. v.) «egentligt"
betyder. Det Afgørende er at faa en Følelse beskreven og karak
teriseret. Saa kan man bagefter se at finde det Navn til den, som
er mest hensigtsmæssigt, naturligvis med alt muligt Hensyn til
den overleverede Sprogbrug.
Hvad nu Ordet Humor angaar, ses det tydeligt, hvorledes den
fysiologiske Sprogbrug har bestemt den psykologiske.1) Saadanne
Karakterytringer, i hvilke man særligt mente at kunne spore Virk
ningen af en enkelt af Legemets «Væsker", kaldte man i England
«humorous". Man tænkte derved særligt paa Egenskaber som
stædig Ensidighed eller Lunefuldhed eller Excentricitet. Hos to
yngre Samtidige af Shakespeare fremtræder denne Sprogbrug.
Robert Burton (Anatomy of Melancholy. 1621. I, 3, 1, 2) beskri
ver Mennesker, der ere «humorous" saaledes: de le snart af Hjer
tens Grund, snart græde de uden ydre Grund, snart sukke de og
ere bedrøvede og eftertænksomme, snart hilde de sig i urimelige
Forestillinger. Ben Jonson giver i Prologen til sin Komedie «Every
man out of his humour" følgende Forklaring : «Naar en enkelt
Egenskab i den Grad raader hos et Menneske, at den faar alle hans
Tanker og Evner til at gaa en og samme Vej, da maa et saadant
Menneske siges at have Præget af Humor (to be a humour)." Ordet
«humourist" bruges hos Ben Jonson om den, der er «humorous"
(Act. I. Sc. 3). Jonson fremfører sin Forklaring af Ordet som en
Protest mod den Misbrug, at enhver Nar eller Laps kaldte sig «hu
morous". Han vilde begrænse Betydningen til en udpræget, tem
peramentfuld Egenskabs Fremhersken.
Naar Hertug Frederik i «As you like it" siges at være «humo
J) Overgangen fra den fysiologiske til den psykologiske Betydning
synes at være foregaaet i Frankrig i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede.
Ifølge Kr. Nyrop (Grammaire Historique de la Langue Francaise. IV. 1913.
p. 228) anføres den psykologiske Betydning af Henri Etienne som en
Nyhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
