Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Latter og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 HARALD HØFFDING
underordnet Punkt, selv om dette underordnede Punkt var et nød
vendigt Led i Tankegangen. Man kan naturligvis formulere saa
danne Kontraster som Modsigelser: Fylde-Tomhed; Dybsind-
Dumhed. Men Modsigelsen er her tillige Modsætning, og kun
derved bliver Fænomenet latterligt. Naar Sancho Pansa med Iver
klamrer sig til en Grøftekant, som han i Mørket anser for Randen
af en Afgrund, kan det naturligvis godt formuleres som en Mod
sigelse, en «Inkongruens". Sancho’s store Angst passer unægte
ligt ikke til Situationen. Men det er ikke Urimeligheden i sig
selv, der virker komisk; det er dens Modsætning til det Minimum
af Fornuft, vi stedse forudsætte. Se vi et Menneske i Dødsangst,
stole vi foreløbigt paa, at der er Grund til det. Vi tåge foreløbigt
Alt for gode Varer; og naar Angsten pludseligt ophæves, er der
Mulighed for Latter. Der var forud for Opløsningen ogsaa
Mulighed for Graad; det Tragiske og det Komiske kunne ligge
hinanden nær. Latteren forudsætter, at de, som le, stadigt ere
trygge og i god Behold paa Fornuftens og Magtens Side, ogsaa
efterat „Degradationen" er indtraadt. Der maa være Noget, som
ikke opløses ved den nedadgaaende Kontrast, — i hvert Tilfælde
det Stade, hvorpaa den Leende befinder sig. Ved det Tragiske ere
Forholdene mere indviklede, som vi senere ville se.
Følelsen ved det Latterlige er et udpræget Exempel paa en
Forholdsfølelse, d. v. s. en Følelse, der ikke blot, som al Følelse,
betinges ved sit Forhold til andre Følelser, men som i sit inder
ste Væsen bestemmes ved, at den Oplevelse, der fremkalder den,,
bestaar i en Kontrast. Ved Latterfølelsen er denne Kontrast ned
adgaaende; ved Følelsen af det Ophøjede er den opadgaaende. L
Latteren føle vi os store overfor det Smaa; ved det Ophøjede føle
vi os smaa overfor det Store.
Den Kontrast, der her spiller en Rolle behøver ikke at være
en Kontrast mellem to bestemt udformede Bevidsthedstilstande.
Der kan i en og samme Oplevelse være indeholdt en Kontrast,
som pludseligt gør sig gældende for os, uden at der kan iagttages
nogen Succession. Ovenfor er der allerede omtalt et Exempel fra
et andet Omraade herpaa, nemlig den Stemning, Velasquez’ Dverg
billeder fremkalde. Naar — for at tåge et ofte benyttet Exempel
— Synet af et lille Barn med Mandshat virker komisk, er Kon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
