Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 HARALD HØFFDING
geise, betegner den Art Ironi, som her er beskreven efter Antyd
ninger hos den historiske Sokrates 1), men i videre Udførelse, et
stort Vendepunkt i Aandslivet. Den er den første Form, i hvil
ken Personlighedsprincipet, Forstaaelsen af og Agtelsen for in
dividuel menneskelig Personlighed 2), Ens egen og Andres, bry
der frem. Og Sokrates staar her som Banebryderen. I hans
Ironi have, saavidt man kan se, begge de nævnte Former gjort
sig gældende.
Kierkegaard konstruerede i sit geniale Ungdomsskrift (Om Be
grebet Ironi, med særligt Hensyn til Sokrates. 1841) en absolut
Ironi, hvorved han mente en Ironi af rent negativ Art. Det var
den lille Ironi, han gjorde absolut, istedetfor at gøre den stor. Han
betragtede Ironien blot som opløsende, som blottet for ethvert
positivt Indhold. Han fraskriver den baade den indre Fylde og
det sympatiske Element. Den i den ironiske Alvor skjulte Spøg
skal være rettet mod Alt mellem Himmel og Jord. Alt opløses i
Intet — med Undtagelse af det Selviske. Ironikeren tager Alt for
fængeligt — undtagen sig selv. (Skrifter XIII p. 332). Sokrates
opløser det græske Aandsliv (ib. p. 338), uden at sætte Nogetsom
helst istedet. Men — mener Kierkegaard — dette var berettiget
af Sokrates, ti den græske Kulturs Tid var væsentligt forbi. I
nyere Tid derimod er, mener han, en saadan Ironi (som den f. Ex.
optræder hos Fr. Schlegel) aldeles überettiget: ti nu har «Subjek
tiviteten" (Personlighedsprincipet) sejret. Den har gennemført sine
Krav i Stat og Kirke, i det sociale og det religiøse Liv, og den
aabenbarer sig stedse gennem disse Former.
Kierkegaard gaar i sit nævnte Ungdomsskrift ud fra sin Tids,
under Hegels Indflydelse udviklede spekulative Teologi, der hos
os repræsenteredes af Heiberg og Martensen, til hvilke han ogsaa
henviser. Derved førtes han, paa dette Stadium af sin Udvikling,
til at miskende den positive Karakter af den sokratiske Ironi.
Endnu senere hen (1846) kalder han (Papirer VII, 1. p. 27) Iro
nikeren for en Spasmager. Det minder om Epikuræernes scurra
x) Se nærmere nedenfor § 44.
2) Se om dette Princip i dets speciellere Udredning mine Helsingfors-
forelæsninger, udkomne under Navn af Personlighetsprincipen i Filosofin.
Stockholm 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
