Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 HARALD HØFFDING
høre, hvorledes Schlegel selv har gjort Rede for sit Begreb om
Ironi i sine Afhandlinger i Tidsskriftet «Athenaum". 1)
Det er ifølge Schlegel Umuligheden af fuldkommen Selvmed
delelse, der gør sig gældende i Ironien. Det Kosteligste, Mennesket
har i Eje, selve den indre Tilfredsstillelse, har tilsidst sin Rod i
noget Dunkelt, som dog er det, der bærer det Hele, og som vilde
miste sin Kraft i det Øjeblik, da man vilde prøve paa at opløse
det i ren Forstaaelse. I Ironien fremtræder Bevidstheden om en
evig Bevægelighed (Agilitat), et uendeligt Kaos, som aldrig gan
ske kan systematiseres. Kun tilsyneladende kan Personligheden
udtømmes i et enkelt Forhold eller i et enkelt Arbejde. Der er i
hver Personlighed, ligesom i enhver af Leibniz’s Monader et Uni
vers, en uendelig Fylde, der gør det baade muligt og nødvendigt
at hensætte sig, ikke blot med Forstaaelse og Fantasi, men med
hele Sjælen, paa højst forskellige Omraader, skønt intet af dem
kan gøre hel Fyldest.
Disse Udtalelser vise, at Schlegel selv opfattede sit Stade
som positivt, og at han havde Ret deri. Men det fremgaar tillige
som sandsynligt, at et saadant Stade ikke kunde være definitivt.
Det var endnu for kaotisk. Der var en Fylde, som trængte sig
frem, men det stod som vilkaarligt, hvilken Del af denne Fylde,
man særligt slog ind paa, og det vilkaarlige Spil, den lunefulde
Skiften havde i sig selv aabenbart en stor Tiltrækning. Og Fr.
Schlegel formaaede ikke at udforme, hvad der trængte sig frem.
Han manglede Sokrates’ og Sokratikernes Energi til at arbejde
paa Personlighedens frie Mark, hvor alle gode Planter gro. Hans
Sans for det Store og Uendelige var parret med Mangel paa
Evne til stadigt og trofast Arbejde og til derigennem at blive
Herre over det kaotiske Indhold. Derfor endte han i Dilettanten.2)
Der kom hos ham selv en Reaktion mod den lunefulde Skif
ten, og der rørte sig en Trang til bestemte Former for Aands
livet. Derved førtes han til Katolicismen. Allerede i «Athenaum"
J) Jeg har allerede bemærket dette i Den nyere Filosofis Historie, II
Note 38. — De i det følgende anførte Udtalelser af Schlegel findes i
Athenaum (1800). 1,2 og 111, 1.
2) Smlg. Dilthey’s fine Karakteristik af Fr. Schlegel i hans Leben
Schleiermaches. Anden Bog. Kap. 4. 12. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
