Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRONI OG HUMOR 69
der tilsyneladende ind paa Værdier og Bestræbelser, men Ironi
keren foretager kun denne Bevægelse for at bevare sit Indre frit,
eller — i den pædagogisk Ironi — for at udløse psykisk Energi
hos den, der vedkender sig visse Værdier og Formaal. At der er
Spøg bag Alvoren, behøver blot at betyde, at Ironikeren har sin
Alvor i andre Retninger end hans Omgivelser. Derfor kan Iro
nien være en ydre Form for Humor, saa at vi faa følgende Skema
(hvor Tegnet < betyder «Middel" eller «Udtryk for"):
(Alvor < Spøg) = Ironi < Humor = (Spøg < Alvor), eller
simplere
Den Spøg, i hvilken Humoristen skjuler sin Alvor, bestaar da
netop i Anvendelse af Ironi. Eller simplere: bag den Spøg, der i
Ironien er skjult i Alvor, ligger igen Alvor skjult. 1) Paa denne
Maade gaar den store Ironi, som Form for Selvhævdelse eller for
opdragende Omsorg, over til Humor.
Man kunde spørge, hvorfor Alvor overhovedet skal udtrykkes
i Spøg. Fr. Schlegel (om hvem Novalis med Rette sagde, at han
egentligt var Humorist, ikke Ironiker) har allerede givet Svaret.
Svaret gaar ud paa, at der kan være et saa inderligt og saa om
fattende aandeligt Livsindhold, at enhver positiv Form bliver
utilfredsstillende, inkommensurabel. Og dette vil navnligt være
Tilfældet, hvor Livserfaringen har stillet os Ansigt til Ansigt med
store Modsætninger, hvis Brod vi have følt. Den Værdi, i hvis
Tjeneste Alvoren staar, vil vise sig at staa i Modsætning til andre
Værdier og peger derved ud over sig selv. Der kommer her,
ligesom ved den kunstneriske Udformning, et negativt Moment
frem. Selv de højeste Værdier maa udformes og begrænses gen
nem Forholdet til andre Værdier. Denne Erfaring gør, at Humo
*) Paa tilsvarende Maade kan den lille Humor træde i Ironiens Tje-
neste, saa vi faa Skemaet: Spøg < Alvor < Spøg. Den Alvor, der i
Ironien er ydre Form for Spøg, er da udtrykt humoristisk, d. v. s. ind-
klædt i Spøg. Formelt kunne psykiske Processer som de her antydede
stedse føres videre: Alvor < Spøg < Alvor < Spøg . . . Men hvor der
har udviklet sig en bestemt Livstype, et realt Selv, vil der tilsidst være
Værdier og Formaal, der ikke kunne tagés spøgende af Individet selv.
Alvor < Spøg < Alvor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>