Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 HARALD HØFFDING
tale vor æstetiske Følelse, have dog ikke udviklet sig for at frem
bringe æstetiske Værdier, men efter bestemte Aarsagslove. Men
neskelige Samfunds- og Kulturformer, som vi tillægge etisk
Værdi, kunne dog have udviklet sig under Indflydelse af den
blinde Trang til Selvopholdelse, Ernæring og Forplantning. Det
er ofte mangehaande og højst forskelligartede Motiver, der i Hi
storien bevirke de store og værdifulde Resultater. Det gælder i
det Smaa, ved Menneskers gode Raad og venlige Haandsræknin
ger 1), som det gælder ved verdenshistoriske Afgørelser. Hvad der
kom ind i Verden som et blot Middel, maaske paatvunget Middel,
fik senere Værdi for sig selv og kunde opstilles som Formaal.
Saaledes have f. Ex. de store Erobrere ofte virket i Humanitetens
Tjeneste ved at føre ud over nationale og konfessionelle Grænser,.
skønt deres eget Formaal var Tilfredsstillelse af Magtlyst og Ær
gerrighed. Og selv hvor det var et i sig selv værdifuldt Formaal,
der stilledes, viste det sig ofte kun at være et Middel, en Station
paa Vejen til et større Maal.
Man kan sørge over, at der til de store Formaal ikke altid sva
rer store og ædle Midler, men at det ofte er meget elementære
eller endog rent egoistiske Aarsager, der føre til Virkeliggørelse
af de store Værdier. Men man kan ogsaa se det som betydnings
fuldt, at selv saadanne Aarsager komme til at tjene det Værdi
fulde i Verden. Det er da ikke Værdierne, som fornedres ved at
virkeliggøres gennem elementære Aarsager, men det er omvendt
disse, der adles ved, at de Love, hvorefter de virke, indeholde
Mulighed for værdifulde Helheders Opstaaen. Der er da Plads for
Smil saavel som for Graad, og begge Stemninger kunne forenes
til Humor, med forskellig Klangfarve, alt efter Forholdet mellem
de to Enkeltfølelser.
En lille Dagbogsoptegnelse kan ogsaa her bruges, dels som
Exempel, dels som Symbol. Den er bleven til ved en lagttagelse,
der gjordes paa Dampfærgen over Store Belt. — „Jeg stod og saa
paa Maagerne, der fulgte Skibet, og beundrede deres hurtige og
l) Smlgn. f. Ex. det Komplex af Motiver, som (i George Eliofs The
Mill on the Floss. Book I. Chap. 3). førte Mr. Riley til at raade Mr_
Tulliver til at sætte sin Søn i en bestemt Kostskole. Det er et Stykke
Psykologi, der ikke kan resumeres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
