Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hovedformer af Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. HOVEDFORMER AF HUMOR
19. Fra højst forskellig Side kunne de Enkeltfølelser komme
som senere i Forening frembringe en Totalfølelse. Især er her
som paa saa mange andre Punkter, Forholdet mellem Selvhæv
delse og Hengivelse af Betydning. Humor faar saaledes en anden
Klangfarve, naar den udvikler sig paa Grundlag af Overlegenhed
og Sindshøjhed eller paa Grundlag af Vemod og Længsel, end
naar dens væsentlige Momenter ere Sympati og Forstaaelse. Des
uden kommer det igen indenfor disse forskellige Former an paa,
hvad der er erfaret af Sorg og Glæde, af Savn og Nydelse, —
hvad Erfaring og Eftertanke have aabnet Blikket for, — hvor
stor Forundring Livet har fremkaldt, — hvilke Skuffelser det har
voldet, — og hvilken Forstaaelse, der er vundet af, det Hele.
Her, som paa saa mange andre Punkter, fremtræder den af
Sibbern saa stærkt fremhævede sporadiske Karakter af Sjæle
livet paa dets tidligere Udviklingsstadier. Naar nu baade Grund
laget for Oplevelserne og selve Oplevelserne ere forskellige, maa
der naturligvis forekomme overordentligt mange Former for Hu
mor. Der vil desuden være stor Forskel paa, hvor let og hurtigt
Sammensmeltningen eller Organisationen foregaar. Ofte vil der
her være svære Kriser at gennemgaa, indre Strid at gennem
kæmpe, før den naar en vis Fasthed og Sluttethed i en af Humorens
Hovedformer. Saadanne Gæringsperioder hører til de psykologiske
Erfaringer, Sibbern bedst har beskrevet. 1)
*) Danske Filosofer p. 101. — Sibbern er først kommen til sin Idé
om sporadisk Udvikling ad psykologisk Vej. Senere har han fundet ana-
loge Forhold i Naturen og i Samfundsforholdene, saa at hin Idé kunde
indgaa som et væsentligt Led i hans Verdensanskuelse. Da han meget
ofte bruger Udviklingen indenfor Fosterlivet som Eksempel, antager jeg,
at han er paavirket af den franske Embryolog Serres, der (1829), i Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
