Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. TRAGIK OG HUMOR
24. Som allerede ovenfor bemærket, kan ingen Totalfølelse godt
gøres at betegne en fuldstændig Afslutning af Følelseslivet. Saa
længe nye Oplevelser komme, vil der ogsaa være Mulighed for
Ændring af den Grundstemning, i hvilken det Oplevede har afsat
sine Virkninger. En ’ fuldstændig Helhedsdannelse, enten som
Sammensmeltning eller som Organisation, er et Ideal. Der kan
ligesaa lidt naas fuldstændig Afslutning paa Følelseslivets som paa
Tankelivets Omraade. Vi staa midt inde i en Udvikling, indenfor
hvilken der stadigt er Mulighed for uventede Erfaringer.
Den store Humor kan derfor ikke proklameres som en Gang
for alle afsluttende Livsstemning. Dog har den mange Betingelser
for at nærme sig dette Ideal. Dens Ejendommelighed er, at Livets
modsatte Erfaringer og Stemninger i den kunne komme til deres
Ret. Den forudsætter, at Sindet har været aabent for alle Sider af
Livet og ikke i Blindhed eller i Fejghed har undgaaet, hvad der
ikke behagede. Den kender baade Tider, hvor der maa leves trods
et Underskud, og Tider, hvor dér leves ud af en Fylde, der synes
uudtømmelig; men den gaar ud af disse Svingninger med et Over
skud, der gør Overlegenhed overfor Skæbnens Gang mulig, et
Overskud, der ikke, som Barnets, blot er en Naturgave, men for
en væsentlig Del er selverhvervet, er opsparet Arbejde. Hvad der
i Fortiden er virket og lidt, arbejder man sammen med det Nye,
der kommer. De forskellige Oplevelser staa ikke paa lige Trin.
Det er de mest alvorlige Livserfaringer, om hvilke alle andre Livs
erfaringer samle sig uden at formåa at bryde dem, men samle sig
netop saaledes, at de ved Modsætningen til dem fremtræde som Spøg.
I Forvisning om Værdiernes Gyldighed kan der smiles over Virke
lighedens Forsøg paa at være Alt. Der kan smiles ad de stadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>