Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
TRAGIK OG HUMOR
At der er Smerte og Lidelse i Verden, er en Kendsgerning,
ingen alvorlig Livsanskuelse lukker Øjnene for. Det er en Kends
gerning, der stiller os overfor store Problemer. Er der nogen
Mening i, at der lides? Selv meget fromme Mennesker kunne
negte, at der er en saadan Mening, og erklære, at naar de tro paa
Gud, er det i den Forvisning, at Aarsag til det Onde kan han ikke
være 1). Det er for at bruge det filosofiske Sprog, Modsætningen
mellem Værdi og Virkelighed, der her træder frem, og særligt
den Vanskelighed, at al Virkelighed ikke kan forstaas ud fra
Værdien. Virkelighedens Rige er langt mere omfattende end
Værdiernes. Kun de mest elementære Værdier, de, der ere umid
delbart knyttede til Individers og Slægters Bestaaen, — og knap
nok engang de, — kunne forstaas rent biologisk. Og dog, som
Tingene nu engang ere, betegner Smerten et højere Trin i Ud
vikling, naar den sammenlignes med en Tilstand, der kun er
smertefri, fordi den er begrænset. Der er ofte knyttet Smerte til
Overgangen fra en Livsform til en anden, og den kan være
Symptom paa, at fuld Harmoni mellem Livets Tendenser ind
byrdes, eller mellem Livet og dets Omgivelser endnu ikke er
naat. At det absolut skulde være nødvendigt, at saadanne Over
gangs- og Krisetilstande skulde være forbundne med Smerte, kan
ikke godtgøres. Det maa tåges som et blindt Faktum. Men som
Forholdene nu engang ere, er Lidelse et Tegn paa Liv, et Vid
nesbyrd om, at Kampen mellem Værdi og Virkelighed, eller rettere
mellem værdifuld Virkelighed og værdiløs Virkelighed stedse er
staaende. Man vilde kunne slippe for megen Lidelse ved at sænke
sit Niveau og indskrænke sine Fordringer til Livet til et Minimum.
Det er denne faktiske Sammenhæng, den store Humor ser
under Øjne. Den indlader sig ikke paa Spekulationer for at ret
’) Se f. Ex. Souvenirs de Marie Flournoy-Burnier. Genéve 1910. (Ikke
i Boghandelen). Smertelige Oplevelser lode denne højt begavede og inder-
ligt religiøse Kvinde finde sin eneste Trøst i den Tanke, at al Lidelse
skyldtes Naturen, som Gud ikke havde skabt. Med den Konsekvens, der
snarere er mulig For en Kalvinist end for en Luteraner, hævder hun:
„Si Dieu était véritablement dans le monde, il serait partout le vain-
queur." — Hun har ikke vidst, at andre Teister vare naaede til den
samme Overbevisning, saa højst forskellige Personligheder som Platon,
Holberg, Rousseau, Voltaire, Stuart Mill og William James.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
