Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
TRAGIK OG HUMOR
han ikke levede det; hans Tanker blive stedse mørkere og mør
kere; han skyr Samkvem med Andre . . . Først føler han Ligegyl
dighed, saa Uvilie, og tilsidst Væmmelse ved alt Godt og Skønt" l).
Ikke blot kan der i saadanne Tilstande intet Initiativ tåges, men
saadanne Tilstande ere netop saa pinlige paa Grund af deres übe
stemte Karakter, idet en bestemt Aarsag ikke fremtræder, saa at
man kunde forsøge at gribe ind. Og det kan gaa Hypokondristen,
hvis han i sine gode Tider er Humorist, som det gik Harlekin,
der spurgte en Læge til Raads for sin Melankoli og fik det Raad
— at gaa hen og se Harlekin. Spøgen, der har hjulpet saa mangen
god Gang til at komme om en skarp Pynt, hjælper nu ikke, af
den gode Grund, at den ikke kan naa op imod Strømmen. Hypo
kondristen vilde maaske kunne helbredes, naar han kunde faa et
frit Øjeblik, i hvilken hans Hypokondri selv kunde blive tågen
humoristisk — ses som en mørk Skygge i Livets Landskab, der
fortoner sig, naar man ser den fra Højden, men overvælder, naar
man er nede midt i den. Men Forudsætningen herfor er, at Høj
den er klar, og — at man kan holde sig paa Højden. —
Dette dagligdags Exempel peger endda ikke paa de største
Skygger. De fremkomme først, naar det Tragiske truer med for
stedse at sønderrive Livets Sammenhæng. Hvorledes staar den
store Humor overfor denne Mulighed? Kan Livets Tragik ikke
blive et Vidnesbyrd om dens Afmagt? — Før vi tåge dette alvor
lige Spørgsmaal op, ville vi se, hvorledes den største af alle tra
giske Digtere staar overfor det.
27. Shakespeare’s Sind har været aabent for alle Livets Sider,
for alle de Modsætninger, det rummer, og han forstod at give sine
Erfaringer Udtryk i individuelle Skikkelser og Skæbner. Have vi
ikke selv havt Lejlighed til at gøre Erfaringer, kunne vi hos ham
komme til at staa overfor dem. Han vidste, som Spinoza vidste
det, at Naturen er rig nok til at lade de mest forskellige og mod
stridende Individer og Skæbner fremstaa. Som Cordelia og Goneril
have samme Forældre, saaledes udspringe Godhed og Ondskab
ifølge de Love, som Tilværelsen nu engang er underlagt. Og Lykke
x) Citeret efter A. Herrlin : Renaissancens Etik, p. 50. (Trykt som Ma-
nuskript).
Den store Humor 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
