Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 HARALD HØFFDING
og ethvert Forsøg paa at gøre sig Rede for den fører tilbage fra
Sociologi til Psykologi 1). Ved de Religioner, vi kalde de højere,
er det psykologiske Grundlag tydeligt fremtrædende, idet de gud
gommelige Væsener, paa hvilke der tros, opfattes som Sandhedens
og Godhedens Forkæmpere. Hvis der til Grund for Religion ligger
en Angst (en Sætning, der ikke kan opstilles som almindelig), saa
er det en Angst for at miste, hvad der — paa det givne Trin —
giver Livet Værdi. Sætningen om Værdiens Bestaaen ligger til
Grund for al Religion paa lignende Maade, som f. Ex. Aarsags
sætningen ligger til Grund for den praktiske Menneskeforstand,
naar denne søger Midler til at opnaa sine Ønsker, eller naar den
ved paafaldende Begivenheder uvilkaarligt ser sig om efter, hvad
der kan være gaaet forud. Og ligesaa lidt som den praktiske
Menneskeforstand behøver at kende den abstrakte Aarsagssætning
eller at vide, hvad der ligger i den, ligesaalidt behøver den reli
giøse Bevidsthed at kende den abstrakte Sætning om Værdiens
Bestaaen, dens Konsekvenser og de Problemer, den stiller.
Hvorvidt Trangen til at fastholde Troen paa Værdiens Be
staaen vil holde sig, naar den ikke støttes ved at være iklædt
Kultuslivets og Dogmets Former, det kan kun Erfaring afgøre.
Det er en psykologisk Opgave at undersøge Betingelserne for en
saadan Trangs Vedvaren, ligesom det f. Ex. er en psykologisk Op
gave at undersøge Betingelserne for den store Humors Opstaaen
og Bestaaen.
Det er Spændingsforholdet mellem Værdi og Virkelighed, der
betinger de mest indgribende menneskelige Oplevelser og derved
igen bestemmer Totalfølelsers Bestaaen. Forsaavidt Humoristen
interesserer sig for Fortidens aandelige Liv, vil han kunne bruge
Sætningen om Værdiens Bestaaen som Arbeidshypotese. Ved et
hvert Dogme og enhver Kultus vil han spørge, hvilke Værdier
man her har følt eller føler Trang til at hævde eller se hævdede.
I Dyrkelsen af Kurotrofos, Demeter, Isis og Madonna sporer han
saaledes Trangen til at hævde Moderkærligheden som guddomme
lig. I den Række af forskellige Forestillinger, Grækerne til for
l) Se min Afhandling Sociologi og Religionsfilosofi. (Kritik af Durk-
heim’s Bog „Les formes elementaires de la vie religieuse") i Tidsskriftet
„Vor Tid". 1914—15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
