Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Handling og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDLING OG HUMOR 131
ikke være Tale om Overvejelse." (G. H.Schneider: Der thierische
Wille, p. 203.) — Et kosteligt og tillige rørende Exempel fore
kommer i Goldschmidt’s «Min Onkels Tømmerplads". Den gamle
Købmand var i Spænding og Angst for et af sine Skibe, hvis
brave Kapitain han særligt holdt af. Pludseligt gaar Butiksdøren
op, og Kapitainen træder ind. «Onkel saa op — næste Øjeblik
satte han over Disken og om Halsen paa den Indtrædende." Da
Bevægelsen havde lagt sig, saa man den gamle Mand med be
tænksomt Blik maale Højden og Bredden af Disken, han saa ufor
varende havde sat over.
Man kan altsaa ikke fra Totalfølelsens tilsyneladende Ro slutte
til Fraværelsen af Energi i øjeblikkelige Situationer. Naar der
tales om en Følelses Styrke, maa man erindre, at den kan ytre
sig paa to Maader, i Inderlighedens Form i Sindelaget, og i Hef
tighedens Form i Sindsbevægelsen, og at disse to Maader kunne
staa i Vexelvirkning med hinanden.
Naar -det fra Erindringens Verden kan være vanskeligt at for
ståa den Energi, hvormed der handledes i Fortiden, saa er det
ofte endnu vanskeligere ud fra Nutidens Tilstand at tænke sig
ind i den Tilstand, en fremtidig Handlen kræver. Her kan Afstan
den mellem Opgavens Storhed og det, man selv tror at kunne
udrette, staa som saa stor, at den ikke kan udlignes; enhver Mu
lighed for tilnærmelsesvis at løse den blegner. Amiel’s Dagboger
(Journal intime) have her deres stadige, atter og atter varierede
Tema. «Idealet," siger han (I, p. 22; 102), «forgifter al ufuldkom-
men Besiddelse for mig .... Det gælder for mig Alt eller Intet.
Ironien tager, paa Grund af en Sammenligning med det skimtede
eller drømte Ideal, hverken sig selv eller Virkeligheden alvorligt."
Det var Amiel’s Ulykke, at han ikke kunde blive Humorist, ikke
kunde komme til at se det Smaa, — ogsaa det Smaa, han selv
kunde udrette, — ikke blot i dets Modsætning til, men ogsaa i
dets Sammenhæng med det Store. Deraf hans Villiesløshed, hans
Mistillid til sig selv; han kunde ikke tåge sig selv alvorligt, idet
højeste kunde han føle Medlidenhed med sig selv1). Humoren
*) Je n’aime que le sérieux, et je ne puis prendre au sérieux mes
circonstances ni moi-rméme . . . je me prends perpétuellement en pitié
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
