Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Historiske Betingelser for Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 HARALD HØFFDING
Enkeltfølelser af Glæde eller Sorg, af Ophøjet eller Latterligt,
af Tragisk eller Komisk kunne være mulige, uden at dog den
ejendommelige Komplikation bliver mulig, hvorved der af disse
Følelsers Sammenspil udvikler sig en Totalfølelse som Humor.
Denne er i hvert Tilfælde, som vi have set (§ 10) først iagttaget
og beskrevet i nyere Tid, især i de sidste Aarhundreder. Vel
har man deraf ikke uden videre Lov at slutte, at den ikke har
existeret forud. Der er Forskel mellem Betingelsen for en sjæle
lig Tilstands Existens og Betingelsen for, at den iagttages og be
skrives. Men vi have derfor dog heller ikke Lov til at paastaa,
at hvad vi nu kunne iagttage eller se beskrevet, ogsaa har været
muligt paa tidligere Udviklingstrin. Der er f. Ex. Forskelle og
Distinktioner, som vi med Lethed gøre, efterat Udviklingen har
naaet et vist Trin, men som ikke uden videre kunne anvendes
paa tidligere Trin. Og noget Tilsvarende gælder for Totaltilstande,.
der bero paa et Sammenspil af mangfoldige Elementer og Betin
gelser, som ikke altid ere tilstede.
Psykologer og Æstetikere ere ret enige om, at Humor er et
moderne Fænomen. Cervantes og Shakespeare nævnes ofte som
de første Forfattere, i hvis Værker denne Totalfølelse spores som
Grundstemmning. Oldtidens Opfattelse af Karakterer og Skæbner
var mere enkel; man holdt sig til store og rene Linier, og meget
sammensatte Personligheder og Begivenheder fremstilles ikke.
De Gamle havde ganske vist en levende Følelse af den Begræns
ningens Lov, alt Menneskeligt, ja, Alt i Verden er underlagt.
Ifølge en «guddommelig Misundelse", der svarer til, hvad mo
derne Romantik har kaldt «Verdensironien", ere stor Lykke og.
brat Undergang nøje sammenknyttede. Her var der forsaavidt
Mulighed for en Totalfølelse, i hvilken modsatte Stemninger
kunde indgaa som Elementer. Men Grækerne synes at være
stansede ved det successive Forhold mellem disse Modsætninger
af Lys og Mørke, Held og Vanheld, uden at Modsætningsleddene
kom til at gøre sig gældende paa én Gang og derved kunde ind
gaa som Elementer i en Totalfølelse (Smlg. § 6).
Platon omtaler i Dialogen «Filebos" flere blandede Følelser,,
uden at den Maade, paa hvilken de ere opstaaede, nærmere an
gives. Ikke blot som Følelser ved et Drama, men ogsaa i «Li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
