Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Historiske Betingelser for Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 HARALD HØFFDING
den Enkelte tilsyneladende gaar ind paa det Overleverede og for
søger at stille sig paa de Andres Stade, skønt det i de forelig
gende Tanker og Ordninger Givne ikke for Alvor kan udtrykke
hans virkelige Stade. Han kæmper for en formel Ret; en saadan
udtrykker nemlig Personlighedsprincipet (se § 16); — men der
mangler foreløbigt et reelt Indhold. Ofte vil da Spøgen stikke
Hovedet frem bag Alvoren paa drillende Maade. Hvad man over
ser, naar man betragter Sokrates blot som Ironiker, er, at den
Spøg, der ligger bag den tilsyneladende Alvor, selv igen kan være
Udtryk for en dybere liggende Alvor (se § 18). De nye Tanker
og Ordninger, der kunne afløse den givne Kultur, kunne fore
løbigt kun ytre sig paa rent subjektiv Maade, ved Personlighedens
Tilbagegang til sig selv og ved dens Frigørelse fra det hidtil Udfor
mede. Alt Objektivt begynder som subjektivt, i Subjektivitetens
Form. Derfor er en Mand som Sokrates ikke blot den store Iro
niker, men (uden at vide det) den store Bebuder. Den Spøg, der
ligger bag den udadvendte Alvor, er forsaavidt ikke blot Befriel
sens Spøg (§ 13), men staar i Tjeneste hos en Alvor, der endnu
ikke kan udformes paa positiv Maade. Ironien bliver et Udtryk
for Humor. Jo mere det subjektive Grundlag for Ironien uddybes,
des mere bliver den til Humor. I en vis Forstand kan Humoren
siges at være mere subjektiv end Ironien, fordi den forudsætter
et dybere Lag i Personligheden, end Ironien i og for sig behøver
at gøre, Saaledes har Schopenhauer udtalt, at Ironien er objektiv,
Humoren subjektiv, og han finder heri Forklaringen af, at Iro
niens Mesterstykke fremkom i Oldtiden, medens Humor er
en moderne Følelse. («Welt als Wille und Vorstellung". 11.
Kap. 8). Men dersom det er Personlighedsprincipets Opgave
at gennemtrænge baade Tankelivet — ved at lægge Vægt paa,
at al Erkendelse og al Overbevisning skal vindes ved Selv
arbejde — og det sociale Liv — ved at hævde den Enkeltes
Frihed overalt, hvor den ikke krænker Andres Frihed, — saa
bebudes der i den store Humor en Objektivitet af højere Rang
end den, Ironien søger at frigøre sig fra. Den nye Verden,
der laa som Spire i Sokrates’ Personlighedsprincip, behøvede
Aartusinder for at udfolde sig, og den kæmper endnu for
Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
