- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
140

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Historiske Betingelser for Humor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 HARALD HØFFDING
hvad Livet bringer, selv om det ikke uden videre passer med den
herskende Grundstensmening. De lyse Sider ved Livet maa ogsaa
gøre deres Virkning.
Af de to modsatte Livsstemninger, Optimismen og Pessimis
men, synes dog gennemgaaende Optimismen at være en større
Hindring for Opstaaen af den store Humor end Pessimismen.
Optimismen har en Tilbøjelighed til at bevæge sig paa Overfladen,
baade hvad Tanke og Følelse angaar. Den lægger sig Tingene til
Rette paa den nemmest mulige Maade og tager ikke de teoretiske
og praktiske Problemer saa grundigt, som den store Humor for
udsætter. Men Pessimisme kan ogsaa gøre Humor umulig, især
ved sin Ringeagt for Erfaringerne.
I sin Karakteristik af George Eliot bemærker Leslie Stephen,
hvad enhver Læser af hendes Værker vil sande, at hun egentligt
kun fremtræder som Humorist i sine første Bøger (Adam Bede,
The Mill on the Floss, Silas Marner). Senere hen gjorde hendes
tiltagende melankolske Stemning, at Livets lyse Sider trængtes
tilbage i hendes Skildringer. Men Grunden laa tillige og for en
væsentlig Del deri, at hun i sine tidligere Værker byggede paa
egne Oplevelser og Erindringer, medens hun senere henfaldt til
en direkte Konstrueren af Personer og Begivenheder. — Her
fremtræder Vexelvirkningen mellem Temperament og Erfaring
tydeligt. —
Vigtigere end Temperamentet er dog maaske den tidligere om
talte Forskel mellem Enfødte og Tvefødte (se § 2), — mellem
Naturer, der udvikle sig paa kontinuerlig Maade, og Naturer, hvis
Udvikling fører gennem Brud og Spring. De Tvefødte ville erfare
Livets modsatte Sider stærkere, fordi deres Erfaringer ere succes
sive, ikke simultane. Alt Andet lige, virke successive Modsætninger
stærkere end simultane, der komme som Dele af samme Op
levelse. De Tvefødte have Mulighed for at opleve stærkere Kon
traster, end de Enfødte som Regel opleve. Det kan endog for
saadanne Tvefødte, hvis Liv spaltes i Perioder, mellem hvilke
endog Erindringens Baand brister, være saare vanskeligt at naa
til Sammensmeltning eller Organisation af de i høj Grad mod
satte Følelser, der successivt beherske Sindet. Men sker det
alligevel, at Forbindelsen lykkes, ville de Tvefødte blive Humo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free