Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Historiske Betingelser for Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 HARALD HØFFDING
Humor forudsætter altsaa en Komplicering, en Subjektivering
og en Individualisering af Følelseslivet, der væsentligt tilhører
den nyere Tid, skønt Sokrates staar som den store Banebryder
for denne hele Udvikling. Som alle store Aander er han paa en
Gang en stor Begynder og et Symptom paa, hvad der var ved
at begynde, og hvad der senere skulde udvikles gennem mang
foldige historiske og sociale Ændringer. Ved en betydningsfuld
Ændring paa det intellektuelle Omraade maa vi endnu dvæle
lidt.
42. Det græske Aandsliv udviklede sig under en begrænset
Horizont, baade hvad Naturkundskab og hvad historisk Erfaring
angaar, Modsætningen mellem Tilværelsens store Sammenhæng og
de begrænsede Menneskeidealer og Menneskeskæbner kunde ikke
gøre sig gældende for Alvor. Tilværelsen stod som et sluttet Hele,
der kunde opfattes som Hjemsted for Alt, hvad Trang og Tanke
kunde forme. Middelalderen bevarede det begrænsede Verdens
billede. Græske Tanker anvendtes mere eller mindre tvungent
ved Dogmernes intellektuelle Udformning. Og efterat den ur
kristelige Tids levende, ekstatiske Forventning havde veget Plad
sen for mere taalmodige Tanker, blev det Opgaven at indordne
Følelseslivet under den Ramme, som Oldtidens Verdensbillede og
den dogmatisk udformede Troslære i Forening dannede. Inden
for denne Ramme kunde Kærlighed og Begejstring, Angst og
Jubel udfolde sig trygt og rigt. Undertiden kunde der ud fra
Følelseslivets Trang lægges Grunden til Omformning af Kultus
og derigennem til Udformning af nye Dogmer, som det f. Ex. er
sket ved Madonnadyrkelsen. Men gennemgaaende sørgede de
kirkelige Autoriteter for, at de dogmatiske Grænser ikke over
skredes, selv ikke ved Mystikens dristigste Svingninger. En paa
førstehaands Livserfaring grundet Totalfølelse havde ikke Betin
gelser for at udvikle sig.
Her bragte Renaissancen en Forandring, dels ved sin Opda
dagelse af det naturlige Menneske, dels ved sin Udvidelse af
Verdensbilledet. Her kom nye aandelige Livsvilkaar. Menneske
livet i dets rent naturlige Udfoldelse blev set paa Baggrund af en
uoverskuelig Verdensorden. Denne Modsætning førte dels til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
