Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
HUMOR OG FILOSOFI
karakteristisk for Renaissancen (se § 42). Den kan blive Grund
lag for Humor (se § 20), men behøver ikke at blive det.
Hvad Bruno har ydet for den intellektuelle Baggrund for det
moderne Følelsesliv, var to Ting: Udvidelsen af det fysiske Ver
densbillede i det Uoverskuelige, og Hævdelsen af, at skal der
antages guddommelige Kræfter i Verden, saa maa de søges i
Elementernes og i Sjælenes Indre, ikke et Sted i Rummet. Bru
no^ hele Aandskraft toges i Beslag af Arbejdet med disse store
Tanker. Og den Tapperhed, hvormed han bestod i den Spænding
og Møje, dette Arbejde voldte, laa til Grund for hans Skildring
af Heltesindet eller Højsindet. Men Tankens stadige Higen lagde
Beslag paa alle Sindets Kræfter, og den intellektuelle Følelse
indgik ikke nogen Forbindelse med en forstaaende Sympati
overfor det Endelige og Begrænsede i Menneskelivet og i Na
turen.
For Spinoza stod ikke Tilværelsens Uendelighed, men dens
Lovmæssighed i første Række. Han indskærper som det vigtigste
Middel til aandelig Frihed, at vore Følelser knyttes til gyldige Tan
ker, i hvilke vi ganske kunne finde Hvile. (Ethica V, 4 Schol).
Følelseslivets Bølgegang skal ophæves ved, at vi føle os Et med
Verdenssubstansen, med det, der bestaar under alle Forandringer,
idet vi indse vor Aands Sammenhæng med hele Naturen (De
emendatione intellectus). Da tabes det Smaa og det Skiftende af
Syne, og Erkendelsesglæden bliver den herskende Stemning.
Spinoza har ganske vist ikke manglet Interesse for det Enkelte
og Særlige, især paa Sjælelivets Omraade. Han "har jo ikke
blot skrevet „Etiken"s første og anden Bog, der handle om
Verdenssubstansen og om den menneskelige Erkendelse, men
ogsaa dens tredie og fjerde Bog, der undersøge de menneskelige
Følelser og Lidenskaber. Men de to Tankegange, — den, der
søger Tilværelsens og Tankens Grundforhold, og den, der udfor
sker Erfaringens Enkeltheder, — komme ikke til at forene sig i en
og samme Række af Oplevelser, saa at de begge komme til at
bestemme Totalfølelsen. Livets Højdepunkt var for Spinoza den
Skuen (Intuition), def med ét Blik overskuede og gennemskuede
den store Sammenhæng, i hvilken Alt føjer sig ind. 1 sin Beun
dring for Naturens uendelige Magt og Fylde, der ikke blot for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
