Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
HUMOR OG FILOSOFI
Princip, ikke blot i en statspolitisk Afhandling, men ogsaa over
for Tidens Begivenheder. Tidens Forvirring, skriver han i et Brev
(Ep. 30) under en Krig mellem Holland og England, vækker
hverken hans Latter eller hans Graad, men fører ham til at forske
og iagttage den menneskelige Natur; Mennesket er jo, som alt
Andet, en Del af Naturen, hvis Sammenhæng med de andre Dele
og med hele Naturen vi ikke kende. Erkendelsesglæden samlede
al hans Interesse; den var hans Totalfølelse. Men den store Hu
mor hviler netop paa en Forudsætning, som Spinoza ikke hyldede,
den nemlig, at Forstaaelse og Latterfølelse ikke udelukke hinan
den. Latteren kan blive Udtryk, ikke for Afstand, Haan eller For
agt, men for en Enhedsfølelse. Selve Forstaaelsen kan føre Latter
eller Smil med sig. —
For -Renaissancens Mænd gjaldt det først og fremmest om
Selvhævdelse. Det var Modsætningen til Middelalderens Autori
tetstro og Askese, der gjorde sig gældende hos dem. De optoges
helt af Arbejdet paa at bygge en ny Tankeverden op som Ramme
for Livet. Gennem dette Arbejde kom Bruno til «den heroiske
Affekt" og Spinoza til «den intellektuelle Kærlighed". Det var
deres Totalfølelser, hvorimod den ejendommelige Syntese, som
Humoren forudsætter, ikke kom istand.
47. Medens Renaissancen lagde Vægten paa Selvhævdelsen og
de Følelses- og Villiesformer, der kunne udvikle sig af den, før
tes de engelske Psykologer og Moralfilosofer i det attende Aar
hundrede, — Rækken Shaftesbury, Hutcheson, Hume og Adam
Smith, — til at betone de sociale og sympatiske Følelser. Dette
blev af Betydning for den Totalfølelse, vi her have undersøgt,
idet denne kan opstaa af en Sympati, som bevirker en psyko
logisk Forbindelse mellem Personligheden og dens Objekt og
muliggøre, at Objektet, var det end nok saa ringe, ses i sin Værdi
og Betydning. Deraf følger dog ikke, at de nævnte Filosofer selv
vare Humorister.
Shaftesbury var en begejstret Skønhedsdyrker. Det var ham
om at gøre at bekæmpe Fanatisme og Overtro, der ville sætte
snævre Grænser for Livets frie Udfoldelse. I denne Kamp anser
han Komiken for en god og retmæssig Forbundsfælle. Dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
