Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR OG FILOSOFI 161
hans eget inderlige Ønske at kunne frembringe et saadant System.
Ogsaa senere, etter Udarbejdelsen af hans berømte Hovedværk,
kan han se med Humor paa sit Arbejde. I en af sine Optegnelser
spøger han med den pedantiske Karakter, «Kritik der reinen
Vernunft" unegteligt for en Del frembyder; han trøster sig med,
at Pedanteri skal Pedanteri fordrive. Hans sokratiske Karakter,
der lod ham foretrække grundig og selvstændig Viden for Speku
lation saavel som for blot Ophoben af Kundskab og satte det at
filosofere over det at have Filosofi, gav ham en fast Baggrund for
Betragtningen af frugtesløse, men ofte des mere tillidsfulde
Tankeforsøg.
I Kants Følelsesliv spillede det Ophøjede den største Rolle —
Universets Uendelighed udadtil og den i Samvittigheden frem
trædende indre Uendelighed var etter en berømt Udtalelse af ham
to Ting, der opfyldte hans Sind med bestandigt ny Ærefrygt. Men
som de faste, fornuftige Reglers Mand fæstnede han stedse mere
sit Liv og sin Tanke i bestemte Former, som det var ham pinligt
og tilsidst umuligt at tænke sig anderledes. Den Humor, der kunde
røre sig hos ham i hans yngre Aar paa det intellektuelle Omraade,
kom ikke til at give hans hele Personlighed og LivsstemningsitPræg.
49. Det er indenfor den tyske Romantik, at Begrebet om den
store Humor først udtrykkeligt dannes. Som overalt gaar ogsaa
her Sagen forud for Begrebet. Vi have henpeget til to store Skik
kelser som Repræsentanter for, hvad Begrebet indeholder — den
ene i Oldtiden, den anden ved Indgangen til den nyere Tid.
De engelske Humorister i det attende Aarhundrede repræsen
tere, som allerede bemærket, ikke den store Humor. Deres Hori
zont var for begrænset, og deres Optimisme lod ikke Livets Mod
sætninger faa deres fulde Indflydelse. Man bevægede sig paa et
jævnt, borgerligt Niveau, og da Følelsen ingen Modsætning og
Modstand havde at overvinde, blev den til Sentimentalitet, især
hos Efterlignere. Ifølge Jean Paul (Vorschule § 32) fik Sterne i
Tyskland en hel Skare Efterlignere, som i Virkeligheden ikke vare
Andet end «Ausplauderer lustiger Selbstbehaglichkait". Der mang
lede en stor Ide som Baggrund. En saadan Ide raadede den tyske
Romantik over.
Den store Humor 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
