Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
HUMOR OG FILOSOFI
Forhold til ham 1). Dog kan ogsaa Kunstneren gøre Livet til blot
Emne for Betragtning (smlgn. § 37), saa at Fantasiens Verden
for ham bliver den eneste Verden. Schiller selv raadede en Ven
til at blive i «Ideernes lyse og stille Verden" og foreløbigt
lade «den stakkels, uværdige og umodne Menneskehed" sørge
for sig selv.
Hvor Energien anvendes overvejende til Livet i Tanke eller
Fantasi, vil der mangle Energi til Sammensmeltning eller Organisa
tion af de Følelser, Livets Gang kan vække. Saa kan der da ofte
i Regionerne nedenunder Tanke- og Billedverdenen tumle sig
mangfoldige Følelser paa kaotisk Maade. Hypokondri eller Let
sind, Flegma eller Opfarenhed, Smaalighed eller Højsindethed,
Bitterhed eller Sentimentalitet, Sanselighed eller Idealitet, —
disse og mange flere Tendenser kunne danne en sublunarisk
Verden, som den, der kun kender de Tanke- eller Fantasiværker,
der ’stamme fra Æterverdenen foroven, ikke aner. Det er ikke
altid, at Tanke- eller Fantasilivet, foruden at være det Omraade,
hvor Energien først og fremmest sættes ind, tillige kan danne
Baggrund for Udviklingen af en Totalfølelse i stor Stil. Kun naar
det sker, ere vi paa Menneskelivets Højdepunkter.
Det er iøvrigt ikke blot Tænkere og Digtere, hos hvem denne
Modsætning mellem en Verden, i hvilke de leve deres mest ener
giske Liv, og en sublunarisk Verden af helt anden Struktur kan
findes. Ogsaa hos praktiske Naturer, Handlingsmennesker, kan
der være en tilsvarende Modsætning, nemlig mellem den Del af
deres Leven, som gaar op i Arbejde, offentlig Virksomhed eller
Erhvervsvirksomhed, og de Sider i deres Sjæleliv, som ikke tåges
i Beslag af denne Virken. —
Man kunde (smlgn. § 38) ogsaa se Sagen fra den modsatte
Side og finde det betænkeligt, om Følelseslivet kunde forbindes
til fuldkommen Totalitet, da derved derved den Ensidighed bliver
umulig, som alvorligt Arbejde og energisk Handlen kræver.
Gustav Frøding har i en lille Afhandling fra Aaret 1890 paa
en smuk Maade hævdet Humorens Betydning og Ret overfor
den ensidige Rolle som Sandhedsstræben og moralsk Tragten
*) Smlgn. min Mindetale om Schiller i Mindre Arbejder. Tredie Række.
p. 179 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
